Når man læser om Ungdommens Hus og den helt igennem uordentlige episode der skete i et drenge opgør på deres matrikel, så kan man ikke lade være med at tænke lidt på presseetik og politisk ansvarlighed.

At beskylde de involverede parter for bandeaktiviteter uden tilstrækkelig bevis kan have alvorlige konsekvenser og jeg tænker at det er vigtigt at understrege betydningen af at udvise forsigtighed og respekt for presseetik i behandlingen af en sag som denne, da der ikke var og er beviser for, at konflikten var banderelateret. Journalister bør altid søge objektive og verificerbare oplysninger, før de rapporterer om sådanne forhold. Presseetik bør være i centrum for dækningen, indtil der er klarhed over de faktiske omstændigheder og eventuelle banderelationer.

Vedr. politisk ansvarlighed er det min overbevisning at vi politikere i sådanne sager også udviser ansvarlighed i vores handlinger og udtalelser. Vi Politikere skal fungere som brobyggere og arbejde sammen med lokalsamfundet, myndigheder og organisationer for at finde løsninger på konflikter og dens underliggende årsager på en fredelig måde.

Politikere bør undlade at udnytte situationen til politisk egeninteresse eller at fremme en bestemt dagsorden, der ikke tjener det bedste for samfundet som helhed.

Jeg tænker endda at det er en politisk pligt at støtte de berørte unge og deres familier ved at facilitere dialog, samarbejde og investering i forebyggelsesprogrammer, og Politisk ansvarlighed indebærer at der prioriteres i samarbejde og en langsigtet tilgang til problemløsning frem for kortsigtede politiske gevinster.

Endelig vil jeg gerne rette en stor tak til Ungdommens Hus for at være en stabil og tryg base for de unge, der har behov for det. Deres arbejde med at skabe et sikkert miljø fortjener anerkendelse og støtte fra os alle.

Mvh. John Erik Nyborg

Byrådsmedlem, Socialdemokratiet

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer