Unges indtag af usunde fødevarer bliver stærkt påvirket af sociale medier. Derfor opfordrer Hjerteforeningen nu til en kortlægning af markedsføringsområdet
TikTok, Instagram, Facebook, Snapchat, BeReal. De sociale medier er mange, og efterhånden er børn og unge til stede på langt de fleste platforme.
Her går det lynhurtigt, og for forældre kan det være svært at følge med og guide – og børnenes forbrug af sociale medier har desværre en usund slagside.
For i en kortlægning af den eksisterende litteratur på området har Hjerteforeningen sammen med Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium identificeret, at børn og unges indtag af og holdninger til usunde fødevarer påvirkes kraftigt af digital markedsføring.
– Vi ser en tydelig sammenhæng mellem, at hvis man bliver eksponeret for de her usunde fødevarer, så vil man også have større tilbøjelighed til at synes godt om disse og endda i højere grad købe og indtage produkterne, siger Natasha Selberg, som er ernæringsfaglig chefkonsulent i Hjerteforeningen.
Samtidig viser internationale undersøgelser, at den markedsføring, som børn og unge eksponeres for, særligt er for de usunde fødevarer, forklarer Natasha Selberg:
– Det er desværre en meget bekymrende tendens, at børn og unge i høj grad påvirkes af den digitale markedsføring af usunde fødevarer. Det kan have den konsekvens, at de får usundere kostvaner, som i sidste ende potentielt kan lede til overvægt og hjertekarsygdomme, siger hun.
Det kan nemlig være svært for børn og unge at gennemskue, om det egentlig er et produkt, der markedsføres, når man møder digital markedsføring på eksempelvis sociale medier.
– Det kommercielle budskab er ofte meget målrettet og skjult bag sjove historier, konkurrencer og andre kommunikationsformer, end vi kender fra de mere traditionelle medier og tv-blokke. Så det kan være svært at afkode, siger Natasha Selberg.
Brug for kortlægning
Derfor opfordrer Natasha Selberg og Hjerteforeningen til, at der fra officielt hold laves en kortlægning af den digitale markedsføring, børn og unge eksponeres for og påvirkes af, men også hvordan vi kan sikre en bedre beskyttelse, så der skabes et bedre indblik i området.
– Det er oplagt at overveje, hvorvidt digital markedsføring af usunde fødevarer skal begrænses. Men skal vi det, skal vi have undersøgt, om det nuværende regelsæt egentlig beskytter børn og unge godt nok – noget kunne i hvert fald tyde på, at børn og unge ikke beskyttes godt nok i de nuværende regelsæt, siger Natasha Selberg.
I lande som England, Portugal og Spanien har man allerede indført lovgivning, der skærper reglerne for markedsføring rettet mod børn og unge, og måske er det, hvad der er brug for i Danmark.
En undersøgelse fra september 2021 viser i hvert fald, at befolkningen generelt er for, at man lovgiver mod reklamer for usunde fødevarer, når det gælder børn og unge.
Fakta:
Digital markedsføring: Verdenssundhedsorganisationen, WHO, definerer digital markedsføring som en salgsfremmende aktivitet leveret gennem et digitalt medie, hvor man derigennem har mulighed for at maksimere effekten til modtageren gennem kreative og/eller analytiske metoder.
Usunde fødevarer: Usunde fødevarer er defineret som HFSS-produkter, som er en forkortelse for fødevarer med et et højt (H) indhold af fedt (F), salt (S) og sukker (S). HFSS-produkter er en samlet term for fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer med et højt indhold af fedt, mættet fedt, transfedt, sukker og/eller salt. En betegnelse, WHO også bruger, og det er produkter som sodavand, drikkevarer med tilsat sukker, kage, slik, meget sukkerholdige morgenmadsprodukter, is, pizza, chips og noget fastfood og en række færdigretter mv.
