Venstres borgmesterkandidat i Fredericia, Peder Tind, ser frem mod kommunalvalget i 2025 med både stolthed og ydmyghed.

Han har været en del af byrådet han blev valgt for første gang i 2017. Siden blev Peder Tind genvalgt i 2021, og i 2025 er Venstre-manden atter at finde øverst på Venstres stemmeliste i Fredericia.

– Først og fremmest så er det jo en kæmpe ære at få lov til at være valgt ind i byrådet. Det er et stort ansvar, og jeg er rigtig stolt af, at jeg i snart to perioder er blevet vist den tillid, og jeg synes jo, at Fredericia er inde i en rigtig, rigtig god udvikling på mange områder, og det vil jeg gerne være med til at tage ansvar for, også fremadrettet. Jeg synes, jeg har rigtig meget at give, rigtig meget på hjerte og visioner for Fredericia, og derfor så har jeg også lyst til at stille mig selv til rådighed i forhold til KV25, siger Tind.

Tind er meget optaget af at sikre byens fortsatte vækst og velfærd. For ham handler det om at skabe en by, der både kan tiltrække nye borgere og understøtte erhvervslivet.

– Det jeg er meget optaget af. Det er indholdet, det er hvordan vi udvikler Fredericia, hvordan vi sikrer, at vi får en stærk vækst, en øget bosætning, og at vi sikrer, at vi får en rigtig, fortalt god velfærd. Det er jo også det budgetforlig, som forligspartierne lige har indgået, som vi også er med i. Det er det indhold, jeg er meget, meget optaget af, forklarer Peder Tind.

Fokus er ikke på borgmesterkæden

Men selvom han er valgt som Venstres borgmesterkandidat, understreger Tind, at hans fokus ikke alene er på posten som borgmester – for ham er det vigtigere, hvordan det politiske indhold udfolder sig.

– Man kan sige, hvordan vælgerne, de så sætter deres kryds – der må man jo så se. For mig, der er jeg valgt som borgmesterkandidat for Venstre, og det er jeg stolt over og ydmyg over, at der er blevet vist den tillid til mig. Men helt grundlæggende, så tror jeg på, at det handler meget om, hvad er det, vi ønsker for fremtidens Fredericia, slår Peder Tind fast.

Tind fremhæver vigtigheden af at sikre en stærk velfærd og vækst, og han ser det som en stor opgave at skabe de bedste betingelser for byens erhvervsliv og samtidig sikre grøn omstilling.

– Hvordan sikrer vi en stærk velfærd? Hvordan sikrer vi en stærk vækst? Hvordan sørger vi for, at virksomheden har et bedste forudsætning over udviklingen? Så har vi skabt arbejdspladser og sikret grønne omstik. Der er meget politik, mange visioner, som jeg har lyst til at arbejde meget med. Og hvordan vælgerne så endeligt sætter deres kryds, det må vi jo så se på valgbanen, hvordan enderne kan nå sammen, siger Tind.

Selvom Tind håber på et godt valg for Venstre, er han også klar over, at der skal arbejdes hårdt for at opnå resultaterne. Han understreger, at partiet har en stærk kandidatgruppe klar.

– Jeg tror og håber på, at Venstre får et rigtig, rigtig godt valg. Vi har et stærkt mål om at stille med en stærk kandidatgruppe, som er ambitiøse og som virker med politik på hjertet. Så jeg glæder mig til at stå i valget, forklarer Peder Tind.

Venstre forventer at afholde opstillingsmøde i foråret 2025, hvor kandidatlisten formelt bliver færdiggjort. Tind ser frem til at stå i spidsen for gruppen og føre dem igennem valgkampen.

– Vi forventer at have opstillingsmøde i løbet af foråret 2025, hvor vi endeligt laver en liste i foråret til 2025. Der glæder jeg mig simpelthen til at stå i spidsen for den gruppe og sammen med dem være med til at gå imod KV25 og lave et stærkt valg for Venstre, siger Tind, der blandt andet kan se frem til, at hele Venstres nuværende byrådsgruppe genopstiller.

Hvem skal sætte sig for bordenden af byrådet efter valget?

Selvom han er Venstres borgmesterkandidat, gør Tind det klart, at selve borgmesterposten ikke er det vigtigste for ham. For ham handler det om at sikre det politiske indhold og skabe en bred konstitueringsaftale, der kan løfte Fredericia.

– Jeg er valgt som borgmesterkandidat for Venstre, og jeg har også ambitioner om at kan blive borgmester. Men jeg vil gerne understrege, at for mig er det ikke det vigtigste. Det vigtigste for mig er det politiske indhold. Det er det, vi er sammen om, når konstitueringspartierne skal sætte os ned og taler om det. Hvad er det, vi er sammen om? Hvad er det for en politik, vi ønsker at arbejde med de kommende fire år?, forklarer Peder Tind.

Han understreger, at det vigtigste for ham er Fredericia og det politiske arbejde, der skal udføres. Hvem der ender med at blive borgmester, er mindre væsentligt i den store sammenhæng.

– Hvem der så bliver borgmester, det er ikke det allervigtigste for mig. Det er Fredericia. Og så er det den politik, vi ønsker i konstitueringsaftalen at arbejde for. Vi må se, hvordan posterne kan blive fordelt. Men det er da helt naturligt, at Venstre stiller med en borgmesterkandidat, slår Peder Tind fast.

Tind er dog klar til at tage ansvaret på sig, hvis muligheden byder sig. Men som han understreger, er det vælgerne og de øvrige partier, der afgør, hvordan magten fordeles på valgnatten.

– Det er jeg også stolt og ydmyg over at være valgt til, og bliver muligheden åben for, at vi kan få det ansvar, så vil vi også være meget, meget ydmyg og stolt over at stå i spidsen for det. Men det må vælgerne og de andre partier, som skal forhandle det på plads i løbet af valgnatten, siger Tind.

Tind er vokset siden valget i 2017

Tind reflekterer også over den erfaring, han har opbygget gennem sine to perioder i byrådet og de mange poster, han har bestridt.

– Jeg kan i hvert fald sige, at jeg synes, at jeg har fået en masse erfaring igennem de her syv år. Der kan jeg også godt mærke, at man vokser med oplevelse. Det er et stort ansvar at komme i byggebordet. Særligt også at få nogle formandsposter. Der har jeg både haft social og beskæftigelseområdet i sidste periode, kultur- og idrætsområdet i den her periode, siger Peder Tind.

For Tind har det været en lærerig tid, hvor han har modnet som politiker, og han oplever også, at borgerne i stigende grad henvender sig til ham med deres politiske ønsker.

– Jeg oplever også, at der er rigtig, rigtig mange, der henvender sig. Der ønsker en dialog med mig om det politik, de har på hjertet. Så der kan jeg godt mærke, at der er en stigende formekuge på de mange henvendelser, der kommer fra borgere, siger Peder Tind.

Med denne erfaring i bagagen er Tind klar til at tage endnu en periode, hvis vælgerne vil give ham muligheden. Han er overbevist om, at hans erfaring vil komme både ham selv og Fredericia til gavn i fremtiden.

– Jeg tror også på, at det er meget sundt at vokse med opgaven. Det er meget sundt at få noget erfaring. Det er jeg jo glad for, at kunne få den erfaring. Jeg tror også, det vil hjælpe mig, hvis vælgerne ønsker at give mig en periode mere. Så vil jeg helt sikkert gøre brug af den erfaring, jeg har tilegnet mig de seneste to perioder, slutter Peder Tind.