I de sene nattetimer lørdag blev to unge, en 15-årig og en 16-årig dreng, anholdt efter at have forsøgt at begå indbrud i en købmandsforretning beliggende i Danmarksgade i Fredericia.

Det var ejerne af forretningen, der overraskede de to gerningsmænd. Familien, der bor ovenpå butikken, blev vækket af støj nedefra og handlede hurtigt. De formåede at tilbageholde de to drenge indtil politiet ankom til stedet.

Indbruddet skete i gerningstidsrummet mellem 00.42 og 00.47. De to drenge blev efterfølgende anholdt og sigtet for indbrud, fortæller vagtchef fra Sydøstjyllands Politi Jørn Brystrup.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her