Onsdag spiller Fredericia Håndboldklub deres første slutspilskamp mod GOG. For at sikre den bedst mulige atmosfære og støtte til hjemmeholdet er trommeslager Frank Jensen fra HK Ultras klar med en ekstra indsats.

For Frank Jensen er onsdag en særlig dag. FHK tager hul på slutspillet, og det gør, at han kommer med et stort setup.

– Til tv-kampe sætter jeg ekstra trommer op bare for at irritere kommentatorerne for sjovt, da de så har svært ved at høre noget, men jeg sætter syv trommer op i alt til en topkamp normalt. Det gør jeg gerne dagen før, fordi trommerne ikke kan stå selv og ikke kan holde til, at jeg slår så hårdt, siger Frank Jensen.

Forberedelsen til kampene er tidskrævende, men Frank mener, det er det hele værd:

– Jeg bruger et par timer på det, men trommerne står pakket væk nede i kælderen, og så skal jeg læsse trommerne op på en trækvogn og stille dem klar og teste, om de virker, siger Frank.

adp-as.dk

Frank Jensen føler, at hans indsats gør en forskel for holdet:

– Jeg kan ikke udtale mig om min effekt for holdet, men det gør en forskel, hvis det går skidt eller går imod os. Så nytter det ikke noget, at trommerne falder fra hinanden. Jeg gider ikke, at det falder fra hinanden,

Han har et godt samarbejde med speakeren Thorkild, og sammen arbejder de på at skabe en levende atmosfære i hallen:

– Vi har et par sange, og når der er timeout, og de skal gang i. Beverly Hills Cop-sangen, da han spillede den en gang, og jeg kan huske, hvordan melodien er. Det bruger vi til at få gang i hallen, siger Frank.

Til den sidste kamp mod Nordsjælland havde Frank fundet et særligt nummer frem. Det var sangen In the house med Jennifer Lopez.

– Jeg havde sagt til Thorkild, når jeg bruger den rytme, er det fordi vi lige har gjort noget, hvor det skal fejres. Da vi tog den sidste timeout ved uafgjort, spillede han den, som jeg ville have det. Jeg gik i gang med rytmen og kunne mærke trykket, og hallen reagerede på det, siger Frank Jensen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Når hallen er fyldt, og der er mange tilskuere, skal Frank arbejde endnu hårdere for at sikre, at trommerne kan høres:

– Så snart vi er over 17-1.800, tilskuere er det hårdt at holde et lydniveau, der kan høres. Jeg skal ikke overdøve klapsalverne, jeg skal sørge for, at alle klapper hele tiden, siger Frank.

En særlig mindeværdig oplevelse for Frank var, da 6. juli garden var til stede:

– Det sjoveste var, at de havde spurgt, om vi lige skulle noget. Normalt varmer jeg op 30 minutter før en kamp, men det havde jeg ikke fået gjort der. Derfor fik de et chok, da jeg begyndte at slå på trommen og fløj op, siger Frank og griner.

Frank Jensen og de andre medlemmer af HK Ultras er klar til at give alt for at skabe den bedste stemning, og sammen håber de, at de kan være med til at skabe overraskelsen mod GOG i den første slutspilskamp.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her