Der var gang i den på Korskærvej 27 i går eftermiddag, der duftede fra køkkenet og der var et rend af mennesker fra parkeringspladsen og ind i lokalerne. En gruppe af frivillige fra Tyrkisk Kulturforening Fredericia, har gjort det til deres mission at samle ind til de jordskælvsramte områder i Tyrkiet og Syrien. 

Det startede med, at de annoncerede deres indsamling på Facebook, og resultatet har været langt over forventningerne. Der har nemlig været rigtig mange som var hurtige til at donere alt hvad de kunne, foreningen er dybt taknemmelig for den massive opbakning.

– Vi har været nødt til at stoppe for at modtagelse, for der har været så stor opbakning, det har været langt over forventningerne, og folk ringer og skriver stadigvæk, om de kan nå at komme og aflevere flere ting. Vi er begyndt at sige, nej desværre, vi kan ikke nå at pakke det, fortæller Turan Savas, formand for Tyrkisk Kulturforening.

Turan Savas, formand for Tyrkisk Kulturforening. Foto: AVISEN.

I flere af rummene hos foreningen var der fyldt med sække og kasser af tøj, sko og alt muligt andet, man kunne have brug for. Der var mange som hjalp til, og de var ved at sortere alt det indsamlede og pakke det ned, så de kan blive sendt afsted med en lastbil lørdag. I sådanne situationer allierer man sig med andre organisationer i udlandet, som hjælper til at få hjælpen frem.

Tyrkisk Kulturforening regner med at have overstået denne del af indsamlingen snart, så de kan begynde at arbejde med at sende resterende varer videre til andre organisationer.

Tyrkisk Kulturforening Fredericia, pakkede løs fredag eftermiddag. Lørdag skulle de mange ting afsted til Tyrkiet og Syrien. Foto: AVISEN

– Der er forskellige steder det skal hen, så det bliver fordelt mellem flere organisationer som sorterer det som så har samarbejde med nogen lokalt. Det er nogle forskellige, vi har fået henvendelse fra og vi har også selv kontaktet organisationer, uddyber Turan Savas.

Tyrkisk Kulturforening Fredericia er glade for, at de kan gøre en forskel, og det var tydeligt at se på de mange mennesker, at de var glade for at kunne hjælpe. Der var stor iver og engagement, og deres indsats er et godt eksempel på, hvad en gruppe frivillige kan opnå, når de samarbejder om en god sag.

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer