Natten til søndag, klokken 02.26, blev en ung mand i tyverne fra Kolding anholdt på Akseltorv, efter han optrådte aggressivt og forsøgte at starte et slagsmål.

Vagtchef Mads Flansmose fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at manden var lettere ophidset og opførte sig utryghedsskabende, hvilket førte til, at politiet greb ind.

– Manden blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da hans opførsel på stedet forstyrrede den offentlige ro og orden, udtaler Mads Flansmose.