En chauffør var i gang med at pakke varebilen på hans arbejdsplads, men så blev den stjålet.
Det skete på Europavej i Taulov onsdag klokken 01:51, hvor chaufføren var i gang med at læsse varer i. Bilen stod med nøglen i, og da chaufføren kom ud for at ville sætte næste læs i varebilen, var bilen stjålet.
Nu skal Sydøstjyllands Politi gennemgå videomateriale fra stedet for at se, om der er noget brugbart til efterforskningen.