Der har den seneste måned i dagspressen været lidt “debat” om et fremtidigt behov for at øgeantallet af plejehjemspladser i Fredericia. Debatten forløb helt som vanligt og læserne blev rutinemæssigt præsenteret for private tilbuds lyksagligheder!
Læserne måtte forstå at den eneste vej for sikre ældre borgeres valgmuligheder er private plejehjem. Private plejehjem, hvor ældre med økonomien i orden kan tilkøbe ekstra gode forhold. Der springes let hen over det faktum at private tilbud, uanset om de er fondsejet, ejet af pensionskasser eller virksomheder altid efterlader en ekstra udgift i kommunens pengekasse. Det er ingen undtagelse fordi man skriver “fri” foran plejehjem.
I driften af private plejehjem/ private bo og behandlingstilbud vil der naturligt være et indbygget krav om at skabe overskud til ejerne. Erfaringer fra hele landet viser klart at private tilbud, uanset om det er til børn, mennesker med handicap eller ældre borgere ender med at koste kommunen flere penge end kommunens egne tilbud vil gøre. I SF kunne vi ønske os en mere grundlæggende og borgerinddragende debat om fremtidens behov for plejetilbud og boliger til ældre medborgere. Det er ikke en naturlov, at den kommunale ældrepleje, herunder plejehjemmene skal være ensartetdrevet. Vi kan blive meget bedre til at lade borgere og fagpersonale selv prioritere og udvikle. (så sparer vi også konsulent lønninger).
Når vi i dag drøfter fremtidige behov for plejehjem sker det på baggrund af en fremskrivning af antallet ældre borgere. Hvem ved om vi i fremtiden overhovedet skal have så mange plejehjem? Hvad ønsker de borgere som nu er lidt oppe i årene egentlig? Jeg har personligt ikke hørt nogen sige, at de går drømmer om at komme på plejehjem. Der er dog uden tvivl en del ældre borgere som i dag frygter at stå uden tilstrækkelig hjælp og måske derved blive en belastning for sine nærmeste.En del af en god udvikling kunne være at arbejde på at få flere handicapvenlige boliger i byen -f.eks ved at stille andre krav til både almene og private byggerier? Bør vi ikke spørge hvorfor boliger til ældre og handicappede skal være så små, at det nærmest er umuligt, at have besøg af familie og venner i egen bolig? Hvorfor prioriteres der politisk penge til “hjemliggørelse” af plejehjem? Hvis hjem bliver der for øvrigt taget udgangspunkt i, når der nu der af flere omgange er bevilget hjemliggørelse for millioner på plejehjemmene? Burde vi ikke overveje om det kunne give mening at investere i flere let tilgængelige teknologiske hjælpemidler frem for kun mursten? Vi skal selvfølgelig sikre plejehjemspladser med god og professionel omsorg og pleje, til dem der har detbehov, men det gør vel ikke noget om der er gode muligheder for at blive i egen bolig, hvis man ønsker det.
Der er emner nok at tage fat på i en debat om det gode liv som ældre borger i Fredericia, det vil dog være befriende, hvis den ældre del af befolkningen i højere grad selv kom til orde frem for det“kun” er politikkere og avisredaktører som kloger sig.
Connie Maybrith Jørgensen
Byrådsmedlem for SF Fredericia