En patrulje fra Sydøstjyllands Politi foretog natten til søndag en anholdelse på Dæmningen i Vejle. Her standsede betjentene en 18-årig lokal mand, som viste sig at være påvirket af både narkotika og alkohol.
Under visitationen fandt politiet desuden narko og to knive på manden. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af både knivloven og lovgivningen om euforiserende stoffer, fortæller vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi.
Den 18-årige mand blev anholdt i forbindelse med sagen, men er efterfølgende blevet løsladt, oplyser vagtchefen.