Breakaways – Hard Core Nostalgi Rock

0

Det var en lørdag aften og det fredericianske orkester Breakaways drog udenbys. Fredericia AVISEN fulgte med. AVISEN er altid interesseret i at se, hvordan lokale orkestre klarer sig på udebane, kan de stå på egne ben uden hjemmepublikum til at støtte. 

Bassisten Ejnar gav sig fuldt ud. Foto: AVISEN

Bar de Ville i Haderslev lagde scene til. Et mindre men intimt spillested, hvor der hurtigt blev fyldt med publikum, et publikum der var kommet for at se og høre ægte livemusik, og det fik de til fulde.

2 gange 60 minutters ”no bullshit hardcore ROCK-nostalgi”, det kan godt være rammerne udefra på Bar de Ville i Haderslev ser beskedne ud, men skindet bedrager og Bar de Ville i Haderslev var fyldt med glade mennesker, der var klar til en god fest, stemningen var høj i de fine lokaler fra start til slut.

En god aften. Foto: AVISEN

Breakaways gik på scenen kl. 21 og fyrede numre som “Born to be Wild”, “Smoke on the Water” og flere Led Zeppelins klassikere af, publikum var med fra starten og begejstringen stoppede ikke før musikken stoppede et par timer senere, musikken fyldte lokalet med energi og liv. Ingen kan med rette påstå, at guldalderrock er død, tværtimod havde der været mere plads og stående ville det nok have været som en stor hoppeborg.

En fantastisk festaften, hvor det var tydeligt at se publikum nød hvert eneste øjeblik. Da Breakaways spillede deres sidste nummer og takkede publikum for en god aften blev de stående applauderede og publikum råbte ekstranummer, Breakaways gav dem selvfølgelig, hvad de ønskede. 

Breakaways in action. Foto: AVISEN

Breakaways skabte en god fest, og det var tydeligt, at levende musik gør forskel i folks liv efter Coronapausen, levende musik er bare mere festlig. Mens Breakaways pakkede deres instrumenter sammen talte de med publikum, stemningen gik langsomt ned. Folk var stadig fulde af energi, men de vidste også, at aftenen var ved at være ovre og de gik hjem med et smil.

Sådan sluttede en spændende aften på Bar de Ville, hvor Breakaways fra Fredericia havde skabt en god fest og gav folk en på opleveren. Det var tydeligt, at musikken havde bragt alle sammen, og at selvom aftenen var ovre, ville de fleste huske navnet Breakaways. 

Ready to rock. Foto: AVISEN

Men hvorfor skal fredericianer drage til Haderslev for at se og høre fredericiansk Good ol’e rock og rul med et spark blues i røven.

Hvorfor kører Tøjhuset med de samme lokale Tordens Skjolds soldater, der ikke bidrager med noget særligt nyt og spændende? Gammel vin på gamle flasker bliver ikke nødvendig vis bedre. AVISENs anmelder undrer sig? 

Og vil fremover fokusere på, hvorfor de kommunale kroner der går til byens spillesteder kun tilgår en bestemt musikelite i Fredericia og ikke den lokale musik bredde, der omfatter alt fra traditionel folkemusik til støj rock mv. AVISENs anmelder stiller gerne skarpt på de politikere, der formidler pengene, de booker og eventmagere, der bruger midlerne og byens spillesteders udnyttelses grad. Noget er forkert i Fredericias musikformidling.

Poul Rand, Musikanmelder Fredericia AVISEN.