Mandag aften var stemningen præget af begejstring i byrådssalen, da Middelfart Byråd nåede til punkt 522 på dagsordenen. Punktet handlede om en prioriteringsaftale, der skal sikre opførelsen af 200 nye almene boliger fordelt over hele kommunen. Byrådets medlemmer deltog ivrigt i debatten, og der blev udvekslet mange positive bemærkninger, inden aftalen blev enstemmigt vedtaget.
Aftalen indebærer en investering på 36 millioner kroner i grundkapital, hvilket muliggør byggeprojekter med en samlet værdi på op mod 450 millioner kroner.
Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen beskrev aftalen som en milepæl for kommunens boligudvikling:
– Med denne aftale tager vi et stort skridt i retning af at realisere visionen om at være et af Danmarks mest attraktive steder at bo og leve. De 36 millioner kroner i grundkapital giver boligforeningerne mulighed for at bygge boliger tilpasset alle generationer og indkomstgrupper, sagde borgmesteren indledende under mødet.
Et varieret boligudbud
Aftalen omfatter en række konkrete projekter, herunder seniorbofællesskaber i Melfarparken, familieboliger i Gelsted og generationsfællesskaber i Båring. Samtidig prioriteres udvikling af større boligområder som Falstersvej og Naturbyen. Projekterne lægger vægt på blandede boligformer, hvilket ifølge aftaleparterne også skal styrke fællesskaberne i kommunen.
– Vi mener, at de her boliger vil være til gavn for både de nuværende borgere i vores kommune og for tilflyttere, som kan bidrage til den fortsatte økonomiske vækst. Aftalen styrker samtidig vores lokalsamfund, foreninger og handelsliv, og den sikrer et varieret boligudbud med plads til alle, sagde Christian Lynggaard fra Det Konservative Folkeparti, der særligt fremhævede betydningen af spredningen.
Nye løsninger for ældre
Som en del af aftalen er der desuden afsat en særlig pulje på otte millioner kroner til opførelse af ældre- og plejeboliger i Middelfart Kommune. Midlerne skal bruges til at sikre tilpassede boliger, der imødekommer behovene hos den stigende ældre befolkning. Projekterne udvikles i samarbejde med Ældrerådet og skal blandt andet drøftes på et byrådsseminar i marts 2025, hvor fremtidens ældreboliger bliver på dagsordenen.
Linda Johnsen fra SF understregede vigtigheden af denne prioritering og betonede, at det er afgørende at skabe løsninger, der giver kommunens ældre de bedst mulige rammer.
– Så er vi rigtig glade for, at vi har gemt 8 mio. kr. til indskud til nye ældre- og plejeboliger, som kan udmøntes, når vi i Social- og Sundhedsudvalget og i Teknisk Udvalget sammen med Ældrerådet er færdige med drøftelserne omkring fremtidens boliger for ældre, sagde hun og tilføjede, at SF vil holde aftalekredsen op på målet om også at skabe boligmiljøer for unge.
Blandet boligudbud skal favne alle generationer
Med de kommende projekter lægger byrådet, ifølge de mange parter på byrådsmødet, op til at skabe en langtidsholdbar boligstruktur, der både fremmer flyttekæder og giver plads til nye tilflyttere. Kaj Johansen udtalte på vegne af Socialdemokratiet, at det er en nødvendighed for at imødekomme kommunens vækst og de forskellige behov blandt borgerne.
– Det er jo rigtig dejligt at være byråd i en kommune, hvor folk gerne vil flytte hen. Det har vi set over de senere år. Jeg tænker, at det, vi har brug for, er nogle forskellige typer af boliger. Vi har udstykket rigtig mange parcelhusgrunde rundt omkring, og det betyder, at der bliver bygget meget ude på de flade marker, sagde han.
Johansen understregede samtidig vigtigheden af at skabe alternativer til parcelhuse:
– Men der skal være nogle alternativer til det, og det lægger denne plan i høj grad op til. På den måde får vi både mindre boliger og boliger til andre priser.
Aftalen blev godkendt uden behov for en formel afstemning, da der var bred opbakning blandt byrådets medlemmer.
Hyggekorruption i Middelfart Kommune
“Hyggekorruption er ikke bestikkelse. Hyggekorruption er en adfærd, som skal få det til at se uskyldigt ud, men som man – hvis man har moderne integritetsstandarder – bør holde sig for god til.”
(Kilde: transparency.dk)
Begrebet “hyggekorruption” kan forstås som handlinger, der giver indtryk af uskyldighed, men som er uforenelige med moderne standarder for gennemsigtighed og integritet. Når begrebet knyttes til Middelfart Kommune, rejser det spørgsmål om forvaltningspraksis og ligebehandling.
Eksempler på problematiske forhold:
Forskelsbehandling
Opstår, hvis en borger behandles mere fordelagtigt end andre i tilsvarende situationer. Eksempelvis når en kommune forhåndsgodkender et byggeprojekt, der strider imod både bygningsreglementet og lokalplanen, mens andre projekter i samme område pålægges at overholde disse regler.
Forsømmelse
Finder sted, hvis en kommune på baggrund af en ugyldig forhåndsgodkendelse udsteder en byggetilladelse uden at foretage en helhedsvurdering, nabohøring eller partshøring. Dette kan ikke betegnes som en fejl, men som en bevidst tilsidesættelse af gældende procedurer og dermed en forsømmelse.
Fortielse
Forekommer, hvis sagsbehandlere undlader at informere ledelsen om uregelmæssigheder eller tilbageholder relevante oplysninger over for klageinstanser. Dette strider imod både offentlighedsloven og god forvaltningsskik. I Middelfart Kommune er der eksempler på tilbageholdelse af sagsakter og ukorrekte gengivelser af sagens forløb overfor klageinstanser.
Fornægtelse
Opstår, hvis ledelsen, byrådet eller borgmesteren undlader at handle på dokumenterede uregelmæssigheder i forvaltningen. Passivitet kan opfattes som en understøttelse af ulovlige handlinger og som en fornægtelse af det reelle forløb.
En problematisk kultur
En gennemgang af sagsakter fra Middelfart Kommune viser, at der siden 2018 har været forsøg på at undgå åbenhed om en ulovligt udstedt byggetilladelse. Det fremgår, at både det tidligere og det nuværende byråd samt direktionen har været informeret om sagen uden at gribe ind.
Efter afgørelser om hjemvisning til fornyet behandling fra Byggeklageenheden og Planklagenævnet udstedte Middelfart Kommune den 10. oktober 2024 en ny byggetilladelse, der lovliggjorde en allerede opført ejendom. Denne tilladelse blev givet uden politisk behandling og af samme forvaltning, der oprindeligt havde udstedt den ulovlige tilladelse.
Ibrugtagningstilladelse givet før høringer i f.m. fornyet behandling efter hjemvisning
Middelfart Kommunes egne bemærkninger til Byggeklageenheden den 9. december 2024 afslører, at en ibrugtagningstilladelse blev givet allerede den 26. oktober 2023 – altså før de nødvendige høringer var gennemført. Dette skete dagen efter, at Planklagenævnet ophævede dispensationen fra lokalplanen og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Denne praksis rejser spørgsmål om Middelfart Kommunes håndtering af sagen i sin helhed og ikke mindst den lokale presses rolle i forhold til at sikre offentlighedens indsigt. Kan et medie, der dækker over en historie, ved ikke at dække den, være objektiv?