Inger Nielsen
Tidligere byrådsmedlem for Dansk Folkeparti
Brovadvej 46
7000 Fredericia

Det er på høje tid, at der bliver set på skolerne i Fredericia.

Når Pernelle Jensen fra V i Fredericia Dagblad udtaler:

”Det er utrolig dårlig timing, hvis vi går i gang med det (ny skole). Vi har udfordringer med indholdet i folkeskolen og det skal vi have løst.”

Timingen er netop god nu til, at se på folkeskolerne i Fredericia.

Du har fuldstændig ret i, at det halter især med de faglige fag.

Du har ligeledes ret i, at der er børn med særlige behov og som skal have tilbud. Naturligvis skal de det. Dette set i lyset, at der har været problemer i flere byrådsperioder uden at det blevet løst. Nu har problemet vokset sig større. I lørdags kunne jeg således læse i Fredericia Dagblad om forældre der er dybt bekymrede, hvilket er helt forståeligt.

Mistrivsel er heller ikke noget nyt, der har også i tidligere byrådsperioder været mistrivsel. Vi har siddet i udvalget og talt om det, men intet er sket endnu. Bemærk jeg skriver endnu, for jeg har en klar forventning om at udvalget træder i karakter og kommer ind i kampen.

De problemer Fredericias skoler står overfor løses ikke med dyre rapporter, men med handling

Det kunne være, at I skulle se på skolestrukturen i Fredericia. Dengang jeg var med til at vedtage det forslag med distriktsskolerne lød det godt, men tiden er løbet fra det. Når jeg ser på hvordan skolerne har det og ikke mindst eleverne har det det med trivsel eller rettere mistrives.

Det på høje tider at udvalget og byrådet sætter sig ned og skaber handling omkring skolerne, herunder skolestrukturen trivsel og nye skoler, hvis vi vil børnene det bedste – og det vil vi vel. Og ja – jeg ser gerne nye skoler.