Efter elleve år i udlandet er Stine Bjerre Mortensen flyttet tilbage til Danmark. Et lille sted i maven havde hun håbet, det blev Fredericia. Det blev København, og af gode grunde.
Der er en have nu. Det er noget af det første, Stine Bjerre Mortensen nævner, da vi fanger hende få dage efter, at flyttekasserne er landet på dansk jord. Efter elleve år i Hannover, Hamborg og Barcelona, hvor manden Casper U. Mortensen spillede håndbold på øverste hylde, er familien vendt hjem, og de første morgener i et sommervarmt Danmark føles næsten for gode. »Vi er sådan lidt høje på det lige nu. Det er vildt skønt at vågne op, og pludselig har vi en virkelig dejlig have,« fortæller hun.
Beslutningen om at rejse hjem kalder hun på én gang naturlig og fyldt med store følelser. Elleve år er lang tid, og der var meget at sige farvel til. »Det store i det hele er jo eventyret i at være i udlandet, og selvfølgelig også Caspers karriere på allerhøjeste plan. Det har været følelsesladet at sætte punktum for. Men jeg kunne mærke på Casper, at han var begejstret for det nye kapitel, og derfor var det bare det helt rigtige tidspunkt.«
Undervejs var der venner, man kom tæt på, og en børnehave, sønnen skulle tage afsked med. Men vemodet blev hele tiden overskygget af noget andet, en glæde ved endelig at være, hvor de længe havde glædet sig til at være.
For Stine Bjerre Mortensen er det dog ikke helt uden et lille forbehold, hvor hjem ligger. Hun voksede op i Fredericia, spillede håndbold i byen og kalder sig stadig fredericianer, tyve år efter at hun flyttede derfra. Et øjeblik var der et håb om, at det var dér, cirklen skulle sluttes. »Jeg har altid haft nogle følelser for byen i maven, og på et tidspunkt havde jeg måske også et lille håb om, at det blev der. Men den samlede pakke gav bare mere mening i København,« lyder det fra sportsværten.
Den pakke er til at få øje på. Hendes lillebror bor i hovedstaden, det samme gør Caspers familie, og hans nye job ligger der, da han skal være spillende træner for HC København. For Stine Bjerre Mortensen selv betyder hjemkomsten samtidig en ny rytme i arbejdslivet. Efter mange år som freelancer for TV 2, mens familien flyttede fra land til land, vender hun nu tilbage til en mere fast stilling. »Jeg har ikke arbejdet så vanvittigt meget de seneste år, men nu bliver det mere fast. Det er dejligt,« forklarer hun.
Og denne gang er der ikke flere flyttekasser i sigte. På spørgsmålet om fremtiden er hun og manden enige, og hun siger det med et grin. »Vi har sagt til hinanden, at vi aldrig flytter igen. Nu er det for godt. Nu er vi hjemme.«
Læs flere artikler fra magasinet STRØM her
