Onsdag mødes Fredericia Håndboldklub og GOG i thansen ARENA, og flere af FHK’s ledelsesmedlemmer kan huske dengang, hvor de som aktive spillere var med til at slå GOG. Blandt andet i en kamp med en purung Nikolaj Jacobsen, der blev tacklet hårdt.

Nikolaj Mehl, nu salgskonsulent i FHK, var med på banen, da FHK tilbage i september 2019 besejrede GOG i den første ligakamp efter, at fredericianerne rykkede op i ligaen. Den triumf var historisk, da var den første ligakamp efter FHK rykkede ud af ligaen i 2011, og FHK havde ikke fået point mod GOG siden den 28. november 2004. Dengang spillede FHK 31-31 på udebane mod GOG, efter at Peter Nielsen udlignede i sidste sekund på straffekast.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Endnu tidligere i historien, tilbage i 90’erne, var der også en mindeværdig kamp mod GOG. FHK rykkede op i ligaen i foråret 1991, og i den første sæson besejrede holdet både GOG og KIF Kolding. På det tidspunkt var nuværende administrerende direktør Thomas Renneberg-Larsen og økonomichef Per Hunniche en del af FHK’s hold.

Per Hunniche mindes dengang, hvor Nikolaj Jacobsen var første års senior, og Anders Dahl Nielsen var træner for FHK.

– Vi vidste godt, at Nikolaj var god, så Anders sagde, at vi skulle markere os, og vise, at det er os, der bestemmer. Jeg fik besked på, at Nikolaj skulle mærke, hvad det vil sige at spille mod os, og jeg gik hårdt til ham, fortæller Hunniche. Jacobsen oplevede hårde tacklinger fra Hunniche, men sidstnævnte undgik udvisninger for sin taktik.

adp-as.dk

Når FHK og GOG tørner sammen onsdag, vil det ikke kun være en kamp mellem to stærke hold, men også en påmindelse om de historiske opgør, der har præget rivaliseringen mellem klubberne gennem årene. For FHK’s administration, der har oplevet disse kampe på nært hold, vil kampen uden tvivl vække mange minder fra deres aktive dage.

Kampen mellem FHK og GOG fløjtes i gang klokken 19:30 i thansen ARENA.

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer