Forførende Fredag kan man næsten kalde det. Jeg vælger at se nærmere på tre kunstnere; det kvindelige køn er under lup på Jelling Festival.

TESSA

Tessa på Store Scene bliver det første kort i den dronningekabale, jeg har forberedt mig på. Det nyeste skud på stammen i forhold til den status, jeg mener, hun kan få blandt de store kvindelige kunstnere i Danmark.

Man skulle tro, det var løgn, men uden et album står hun på den største scene. Det er faktisk lidt løgn, fordi det er faktisk hendes releasefest for det første album, “Tessa´s Hævn”.

Som rapper har jeg haft det svært ved Tessas lyriske univers og fremtoning, men jeg møder op med åben pande, ren bog og ingen forventninger, og det er den helt rigtige timing.

Tessa giver sine fans det, de kommer efter, men er hun klar til at vælte de andre dronninger endnu? Det kan jeg tvivle på.

MEDINA

Velkommen til Medina, næste dronninge kort er også trukket og udspillet på Store Scene, samme forventninger blandt de unge oppe foran scenen. Men her er de ting, jeg tror, kan få Tessa op på næste niveau: et selvsikkert, velspillende band i stedet for backing tracks, og en korsanger, der topper vokalerne.

Uanset hvor du stiller dig på pladsen, kan man høre nogen synge med. Det er en solid trumf i den kabale, jeg er ved at beskrive. For at der ikke skal falde en Treo i min vandflaske, forholder jeg mig til udstrålingen, og her er Medina i top.

SANNE

Jeg har desværre ingen billeder fra koncerten, men her kommer mutter med kost og spand, fristes man næsten til at sige.

Hvad mente jeg egentlig med dronninge duel? Her er ingen duel, fordi de tre kvinder er forskellige steder i deres musikalske karriere og gør nogle vidt forskellige ting. Kabalen kan først gå op, hvis Medina og Tessa holder lige så længe som Sanne.

Status: Tessa er dronningen af “Blæstegnen” og sin egen Sjakelina, Medina er Medina, og skulle de to kvinder sove på festivalen, så kunne de passende kysses godnat på kinden af deres “Rockmamma” Sanne.

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer