Jeg er enig med Dagbladets Peter Hagmund Hansens leder lørdag d. 27 Januar 24. Det er ærgerlig midtby planen har været så længe under vejs.

Borgmesteren, der virkede i fin form på talerstolen ved Business Fredericia nytårskur, fyrede en overraskende utrolig svag tale af om de blå kutter og sammenholdet på samme og overfører dette til erhvervslivet i Fredericia. Uforståelig for os der kender til, de nu næsten uddøende blå kutters verden, organisering og aflønning.

Citat fra PHH leder ” Realiteten er, at adskillige butikker i midtbyen i denne tid risikerer lukning, ramt af den almindelige økonomiske afmatning og af den forlængede usikkerhed om, hvordan midtbyen skal udvikles i de kommende år. For disse butikker kommer planen i hvert fald meget sent.” og citat ” Ansvaret for forsinkelsen hviler i sagens natur på det politiske niveau og i nogen grad på det embedsværk, der har skullet arbejde med sagen. Og så kan handelsstanden heller ikke selv sige sig helt fri for at have en del af ansvaret, fordi man ikke har formået at optræde enigt over for embedsværk og politikere.”

I Liberal Alliance her vi meget enige i disse udtagelser og undertegnede har tidligere berørt dette i et læserbrev,

Planen har været længe undervejs igen med hjælp fra udenbys bureauer og forvaltningen. Det kan virke som om dele af forvaltningen vil skubbe Business Fredericia ud på sidelinjen samt de øvrige parter der bude være en naturlig del af en erhvervsplan for byen.

Mange borgere, inklusive undertegnede, har ventet tålmodigt på, at denne plan tager form og begynder at forme byens fremtid. Den totalt manglende politiske opposition i Fredericia sover igen tornerosesøvn, skal der klippes snore eller deles midler ud er de der til selvpromovering. Skal der udarbejdes indtægtskilder til byen er de usynlige og forvaltningsstyret overtager.

I en midtbyplan, er det vigtigt at inddrage byplanlæggere, arkitekter og urbanister med nødvendige ekspertise der kan skabe en sammenhængende plan. Det er afgørende at lytte til borgernes input og bekymringer, da de er dem, der lever i byen og vil blive påvirket af planen.

Bedre sent end aldrig, måske? Men Fredericias fremtid afhænger af en velgennemtænkt plan, der tager hensyn til alles behov og ønsker, samt nye teknologier og handelsmønstre.

Poul Rand, Lokalformand, Liberal Alliance i Fredericia.