Warszawapagtens detaljerede planer for, hvordan Danmark skulle besættes og udsættes for omfattende atomangreb under den kolde krig, bliver fra juni omdrejningspunkt for en ny udstilling på Koldkrigsmuseum Langelandsfort. Udstillingen bygger på årevis af forskning i frigivet materiale fra de polske arkiver og giver for første gang offentligheden indblik i fjendens reelle krigsplaner mod Danmark.
I næsten 30 år arbejdede Warszawapagten på at forfine den militære operation mod Danmark, som skulle træde i kraft, hvis den kolde krig blev varm og førte til kamphandlinger mellem Øst og Vest. Det er den dokumentation og det omfattende kortmateriale, der ligger bag planerne for besættelsen af Danmark, som nu fremlægges i udstillingen.
Museumsleder Peer Henrik Hansen, der også har stået i spidsen for forskningsprojektet, fortæller, at man i dag står med et helt andet vidensgrundlag end tidligere.
»Tidligere blev Warszawapagtens planer for en eventuel krig vurderet ud fra deres øvelser, og her havde mange travlt med at slå fast, at øvelsesplanerne kunne vi ikke regne med. Det var jo bare øvelser. Derfor har vi takket været økonomisk støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond igennem en årrække kæmpet os igennem de store mængder af frigivet materiale som de polske arkiver rummer. Resultatet er intet mindre end enestående, da vi nu som de første har kunnet kigge ned i de faktiske krigsplaner«, fortæller Peer Henrik Hansen.
Dele af projektets resultater er tidligere blevet præsenteret i flere af museets udgivelser og udstillinger, og senest har Steen Andersens store bog om netop Warszawapagtens krigsplaner mod Danmark trukket overskrifter.
Et af de mest påfaldende elementer i de fremlagte planer er den centrale rolle, som atomvåben spillede i Warszawapagtens tankegang. Museumslederen peger på det paradoks, der ligger mellem østblokkens udadvendte retorik og dens reelle planer.
»Siden 1961 og frem regnede Warszawapagten med at gøre brug af atomvåben mod Danmark. Antallet af atomvåben, som styrkerne i den såkaldte Kystfront havde til rådighed, voksede med årene og kulminerede i planerne fra 1989. Det er jo paradoksalt nu at kunne se, at østblokken udadtil talte for Østersøen som »Fredens Hav« og »Norden som atomvåbenfri zone«, mens den indadtil planlagde en massiv brug af atomvåben i Danmark, Slesvig-Holsten og Holland«, siger Peer Henrik Hansen.
Heller ikke perioden under Mikhail Gorbatjov, der ofte er blevet betragtet som en afspændingstid, gav sig udslag i mildere planer mod Danmark, lyder vurderingen.
»Efter Gorbatjov kom til, ændredes Warszawapagtens doktrin og strategi sig. Mange ser Gorbatjov-tiden som en forsonende afspændingstid, men det gav sig ikke udtryk i deres krigsplaner. Tværtimod. Nok kaldte man tingene noget andet, men Danmark skulle stadig besættes og udsættes for store mængder af atomvåben, og som en kurøsitet skulle Bornholm besættes fra krigens første dag. Måske kan vi blive klogere på nutiden ved at lære noget af fortiden«, siger Peer Henrik Hansen.
Ifølge planerne skulle østblokkens styrker blandt andet gå i land ved Fakse og syd for Køge på Sjælland, mens danske M41-kampvogne med stor sandsynlighed var blevet udsat for atomangreb i forsøget på at møde fjenden i Slesvig-Holsten. En sådan kampvogn indgår i den nye udstilling.
Udstillingen åbnes officielt den 13. juni klokken 13.00 på Langelandsfortet, der ligger på Langelands sydligste spids og selv er et stille vidne om den kolde krig. Fortet blev opført i begyndelsen af 1950’erne og var udstyret med fire 150 mm kanoner, luftværnsstillinger og underjordiske bunkers, hvorfra danske styrker holdt øje med Warszawapagtens fly- og flådeaktiviteter i den vestlige del af Østersøen.
