BUSINESS. En markant stigning i olieprisen kan få alvorlige konsekvenser for dansk økonomi og beskæftigelse. Det viser en ny prognose fra Dansk Industri, der peger på, at et varigt højere olieprisniveau kan bremse væksten og koste op mod 11.000 job.
Konkret vurderer DI, at hvis olieprisen i en periode ligger blot 10 dollar højere end forventet, kan det koste omkring 12 milliarder kroner i BNP og betyde godt 11.000 færre job i 2027. Baggrunden er den fortsatte usikkerhed omkring krigen i Mellemøsten, der har fået olieprisen til at svinge markant.
Dansk Industri forventer fortsat vækst i dansk økonomi de næste to år, men billedet er blevet mere skrøbeligt. Tempoet ventes at være lavt gennem 2026 med risiko for perioder tæt på stilstand, før der kommer mere fremdrift i 2027. Cheføkonom Allan Sørensen lægger ikke skjul på, at de store udsving i sig selv udgør et problem.
»Når energipriserne rykker så voldsomt, bliver usikkerheden i sig selv en økonomisk bremse. Virksomhederne holder igen med store beslutninger, og det kan hurtigt slå igennem i aktivitet og beskæftigelse«, siger Allan Sørensen.
Cheføkonomen advarer om, at konsekvenserne vil kunne mærkes bredt i samfundet, hvis olieprisen bider sig fast på et højere niveau.
»Konsekvensen er altså ret massiv, hvis olieprisen bider sig fast på et højere niveau. En varigt højere oliepris vil gøre ondt på dansk samfundsøkonomi, og det vil danskerne også kunne mærke«, siger Allan Sørensen.
Han uddyber, at presset vil ramme i flere led på én gang.
»Det rammer i flere led. Energi bliver dyrere at producere, og det sætter sig transportomkostningerne, priserne bliver presset op, og hvis renterne følger med, så bliver det også dyrere at låne penge. Når både omkostninger og usikkerhed stiger samtidig, bliver det sværere at holde gang i hjulene«, siger Allan Sørensen.
DI’s prognose bygger på et hovedscenarie, hvor olieprisen gradvist falder tilbage i takt med, at forsyningerne normaliseres. Men netop udviklingen i energipriserne udpeges som den helt afgørende faktor for, hvor hårdt dansk økonomi rammes.
»Olieprisen er den centrale joker. Den afgør, om vi får et kortvarigt bump på vejen, eller om det bliver en længere periode, hvor økonomien taber fart«, siger Allan Sørensen.
De højere energipriser kan løfte inflationen igen og øge risikoen for rentestigninger, hvilket vil kunne dæmpe både privatforbrug og investeringer, mens virksomheder samtidig oplever højere omkostninger i værdikæden.
»Hvis inflationen tager et nyt hop, kommer renterne hurtigt i spil. Det kan blive den klassiske cocktail, der får både husholdninger og virksomheder til at udskyde køb og investeringer«, siger Allan Sørensen.
Ifølge prognosen holder de offentlige udgifter, blandt andet i form af højere forsvarsudgifter, hånden under aktiviteten, mens usikkerhed og dyrere energi trækker i den modsatte retning. DI forventer en BNP-vækst på 2,1 procent i 2026 og 1,7 procent i 2027, mens inflationen ventes at lande på 1,7 procent i 2026 og 2,0 procent i 2027.
Hos Dansk Industri peger man på, at vejen frem handler om at gøre dansk økonomi mere modstandsdygtig over for de store udsving på energimarkederne.
»Det bedste vi kan gøre, er at gøre Danmark mere robust. Sætte tempo på den grønne omstilling, så vi bliver mindre sårbare over for prischok på fossil energi, og samtidig give virksomhederne bedre vilkår til at investere i fremtiden gennem en konkurrencedygtig skat og færre administrative byrder«, siger Allan Sørensen.
