Kim Ankjær Nielsen kører hver dag fra Odense til Fredericia for at passe byens skrald: Han ville gøre det igen i morgen

Hver morgen kører Kim Ankjær Nielsen over Lillebæltsbroen med en podcast i højttalerne og Fredericias affald som dagens opgave. Han bor i Odense, har altid gjort det, og han er chef for Affald & Genbrug i Fredericia Kommune. Det er en kombination, der udløser et bestemt spørgsmål fra folk, som ikke handler om jobbet, det forstår de fleste godt, men om hvor længe han egentlig gider køre frem og tilbage for det.

»Jeg må bare konstatere, at det virkelig er en fantastisk by og en fantastisk arbejdsplads med nogle gode mennesker. Så længe det forholder sig sådan, kører jeg glædeligt og lytter til lidt musik eller podcast i bilen på vej til arbejde,« siger Kim Ankjær Nielsen.

Byen kendte han før jobbet, gennem en studiekammerat i Skærbæk, som han besøgte så tit, at han fik sig en fast replik: skulle han ikke bo hjemme i Odense, så skulle det være i Skærbæk. Den slags går man og siger i årevis uden at mene noget med det, og så en dag får man et job, der placerer en i den kommune, man svor troskab til ved et tilfælde. Siden har arbejdet ført ham rundt overalt, for en affaldsmand kommer alle steder, hvor der står en skraldespand, hvilket vil sige alle steder. »Jeg er simpelthen så positivt overrasket over de mennesker, man møder, men også over den beliggenhed, Fredericia har i forhold til vand, natur og infrastruktur,« fortæller han.

Affald & Genbrug er større, end de fleste af os tænker over, når skraldebilen bakker ind i indkørslen tirsdag morgen. Det er affaldsindsamling og affaldssortering, det er de to genbrugspladser, det er genbrugsbutikken, det er deponiet, hvor det affald, der ikke kan bruges til noget, ender i jorden, og det er ledelsen og administrationen bag. Omkring 13.500 parcelhuse og nogenlunde lige så mange lejligheder er kommunen i berøring med gennem ordningerne, og oven i det står afdelingen lige nu midt i en større flytning, hvor Affald & Genbrug skilles ud fra kommunen og lægges ind i det nye Fredericia Forsyning sammen med spildevand, energi og et nyoprettet selskab for teknisk vand. Det kræver en del møder.

Men det er ikke husstandene, der får ham til at tale hurtigere. Det er tallet om, hvor mange der selv kommer. »Vi modtager rigtig, rigtig mange brugere på vores pladser hvert år, så det er et sted, hvor der er gang i den. Og så har vi en genbrugsbutik, som vi er meget stolte af, og hvor der, så længe det ikke styrtregner, står folk i kø for at komme ind og gøre nogle gode køb,« forklarer han.

I 2025 var der næsten 390.000 besøg på kommunens to genbrugspladser, hvilket gør dem til et af de steder i Fredericia, hvor flest mennesker kommer forbi i løbet af et år, med en trailer på bilen og noget bagi, de gerne vil af med, eller noget, de går hjem med i stedet. Det er formentlig også et af de første steder, en tilflytter lærer at kende, for ingen flytter ind i et nyt hus uden at få brug for en genbrugsplads inden for de første fjorten dage, og her møder man byen, som den er, på tværs af kvarterer og indkomster.

For Kim Ankjær Nielsen er pladserne samtidig svaret på, hvorfor hans afdeling findes. At samle affald ind og sende det videre er én ting, men det, der får ham op i gear, er det genbrug, der bliver i byen, hvor en ting går fra én fredericianer til en anden uden at forlade kommunen. Fredericia klarer sig godt på både genbrug, hvor ting bruges, som de er, og genanvendelse, hvor de sendes videre til omsmeltning og knusning, og kommunen ligger et sted i top ti på landsplan målt på genanvendelsesprocent. For den, der flytter hertil, betyder det ganske enkelt, at det, man stiller ud til fortovet, ender de rigtige steder.

Den placering er ikke noget, han skilter med, når man spørger til, hvad han er mest stolt af. Svaret kommer uden om både tal og teknologi. »Man kan ikke få succes med genbrug og genanvendelse, medmindre ens kollegaer brænder for at yde deres bedste. Og der er jeg bare mega stolt af den skare af kollegaer, jeg har, som virkelig knokler for både at levere en god genbrugsoplevelse og sikre, at det affald, vi skal have sorteret, bliver sorteret på den rigtige måde,« fortæller Kim Ankjær Nielsen.

At sortere på den rigtige måde lyder som en beskeden ambition, og det er også sådan, mange opfatter hans fag udefra. Hvor svært kan det være at tømme en skraldespand? Det spørgsmål har han hørt før, og det rummer ifølge ham den største misforståelse om affaldsområdet, at noget, der ser meget simpelt ud, i virkeligheden er meget komplekst, med lovgivning, teknologi og menneskelig adfærd viklet ind i hinanden. Og så er affald oven i købet et af de emner, alle har en holdning til. Derfor har afdelingen et mantra om, at affaldssortering skal være så smertefri som muligt for borgerne, for i en travl hverdag er det en ekstra handling at sortere, og så skylder man dem, at de, der overtager affaldet, gør det ordentligt. For en familie, der overvejer byen, er det måske det mindst iøjnefaldende argument af alle, og samtidig et af dem, man mærker hver eneste uge.

Imens vender han, når han skal forklare, hvad det er ved Fredericia, der gør, at han bliver ved med at komme, tilbage til noget, han har lagt mærke til på sine ture rundt i kommunen. »Fredericia er en by og en kommune, hvor der foregår meget på et relativt lille kommuneareal. Så det her med, at der aldrig er langt til noget, synes jeg er en styrke. Kommunen er meget divers, uanset om det gælder natur, kultur, madscene eller events, og der er ikke ret langt mellem tingene,« siger han.

De fleste, der fortæller, hvorfor de har valgt Fredericia, gjorde det én gang, med en flyttebil og et nyt postnummer, og har siden ikke behøvet at tage stilling igen. Kim Ankjær Nielsen tager stilling hver morgen, når han sætter sig i bilen i Odense og kunne vælge alle mulige andre steder. Han vælger Fredericia.

Og skulle en familie sidde derude og overveje byen, ville han fremhæve noget, han har set vokse frem både på sit eget område og i byen omkring det, nemlig fællesskaberne. »Der er to repaircaféer i Fredericia, og jeg synes, folk er gode til at lægge opslag op om, at de gerne vil dele ting med hinanden, hvis de har børn, der er vokset ud af noget tøj, eller legetøj, de ikke bruger mere. Så jeg har en opfattelse af, at der lever rigtig mange gode fællesskaber ude i Fredericia, og det tror jeg er vigtigt i en tid med tilflytning, fordi det er med til at binde folk sammen,« siger Kim Ankjær Nielsen.

Så tager han hjem til Odense igen, som han gjorde i går, og som han kommer til i morgen, med podcasts i højttalerne og en by bag sig, hvor der aldrig er langt til noget. Bortset fra for ham.