Da slutfløjtet lød i en fyldt Sparekassen Danmark Arena, var det Aalborg, der trak det længste strå i den afgørende semifinale i det danske mesterskab i håndbold. Med en 33-26 sejr over Fredericia Håndboldklub, cementerede Aalborg deres billet til DM-finalen mod GOG.

Afgørelsens time. En kamp hvor hver bevægelse, hvert skud, hver redning ville være altafgørende for, hvem der skulle stå ansigt til ansigt med GOG i DM-finalen. Fredericia Håndboldklub havde tvunget semifinaleserien ud i en tredje kamp, efter at have sejret i onsdagens duel på hjemmebane. Scenariet var klart; det var nu eller aldrig, med mulighed for forlænget spilletid og nervepirrende straffekastkonkurrence.

Men i en propfyldt Sparekassen Danmark Arena, blev det nervepirrende drama afløst af en brutal virkelighed. Klasseforskellen på dagen mellem FHK og Aalborg Håndbold var for stor. Fredericianerne endte med at tabe opgøret med 33-26.

Allerede efter 12 minutter viste tavlen 9-6 til Aalborg, anført af Felix Claar der allerede havde nettet fire gange. FHK-træner Gudmundur Gudmundsson tog affære og valgte at spille syv mod seks i angrebet.

Ved det 18. minut fik FHK bedre fat, og med præcise angreb splittede de Aalborgs forsvar. Kasper Young scorede sit fjerde mål og reducerede til 13-11.

adp-as.dk

Efter 21 minutter var FHK kun et mål efter, og det fik Aalborgs træner til at tage en timeout. Nordjyderne virkede rystede. De spillede usikkert i angrebet og havde svært ved at finde rytmen.

Ved pausen stod der 18-13 til Aalborg. FHK havde haft svært ved at finde stabiliteten mod slutningen af første halvleg. En uopmærksom Emil Tellerup begik en dyr fejl, da han i halvlegens sidste sekunder overså et udkast. Henrik Møllgaard snuppede bolden og lukkede første halvleg med endnu et mål for Aalborg.

FHK startede anden halvleg som lyn og torden. Med en score på 18-15 efter 31 minutter, virkede det som om, at kampen endnu kunne vippes. Men på trods af flere imponerende redninger fra Thorsten Fries, formåede FHK ikke at lukke hullet helt.

Ved det 39. minut var stillingen 22-16 til Aalborg. FHK’s Kristian Stoklund brændte langskud, og Aalborgs målmand, Mikael Aggefors, fortsatte sin imponerende præstation med en redningsprocent på 69%.

Med 12 minutter tilbage af kampen stod det 26-18 til Aalborg. FHK’s Stoklund havde haft et mareridt af en kamp, han havde brændt sit syvende straffekast i træk, og det blev klart, at dagen ikke skulle tilhøre Fredericia.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Slutfløjtet lød, og Aalborg sejrede med 33-26. FHK fik en sen opblomstring med James Junior Scott, der kom ind i kampens slutfase og hurtigt smed fire mål i nettet. Men det ændrede ikke på det endelige resultat. FHK’s skæbne var beseglet, de skulle nu dyste om bronzemedaljen.

Opgaven bliver ingenlunde let for FHK. Den første kamp i bronzeserien finder sted allerede på onsdag mod Skjern på udebane. Hjemmekampen spilles om præcis en uge i thansen ARENA.

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer