← avisen.nu

Kongevej i Tønder spærres 24. november på grund af filmoptagelser

Frelle Petersen optager film, og der er omkørsel mellem klokken 9 og 13

Kongevej i Tønder er spærret tirsdag 24. november mellem klokken 9 og 13. Baggrunden er, at Frelle Petersen optager en film i Tønder, og at nogle af optagelserne skal foregå på Kongevej.

Der spærres også et lille stykke af Vestergade, nærmere bestemt strækningen fra posthuskrydset til Jernbanegade. Der er desuden optagelser omkring selve jernbaneoverkørslen og på Strucksallé, men her kan trafikanterne komme forbi.

Omkørslerne bliver skiltet. Fra Kongevej i nord går omkørslen via Leosallé, Bargumsvej, Plantagevej, Strucksallé, Jernbanegade og Ved Slotsbanken til Kongevej i syd.

Fra Kongevej i syd går omkørslen via Sønderlandevej, Vestre Omfartsvej, Ndr. Landevej og Carstensgade eller Ribelandevej til Kongevej i nord.

Del artiklen
Spil – prøv vores spil på avisen.nu →

Læs også

Togbusser erstatter regionaltog mellem Odense og Fredericia fra mandagVejle vil indføre betaling på handicapparkeringspladserUheld spærrede motorvejen i glat føreHavareret lastbil spærrer sporet mod byen på Strandvejen