FC Fredericia kan se frem til et brag af en pokalkamp. Torsdag aften blev der trukket lod til 2. runde af Betano Pokalen, og her blev FC Fredericia parret med Superliga-klubben OB, der kommer på besøg på Monjasa Park.

Det er et af de helt store opgør i runden, hvor seks Superliga-hold træder ind i turneringen. Ud over OB drejer det sig om Silkeborg IF, AC Horsens, Randers FC, Lyngby Boldklub og Sønderjyske Fodbold, der har overtaget FC Københavns plads, fordi københavnerne spiller europæisk fodbold i denne sæson.

Også Middelfart Boldklub kender nu sin modstander. 2. divisionsholdet skal en tur til Odense, hvor OKS venter på hjemmebane. På papiret en overkommelig opgave for Kristoffer Johannsens mandskab, der til gengæld skal være på vagt over for den klassiske pokalfælde mod et lavere rangerende hold.

Anden runde spilles den 25.-27. august.

Blandt rundens øvrige opgør skal Vejle Boldklub hjemme forsøge at vippe Silkeborg IF af pinden, mens Kolding IF gæster Brønderslev IF.

Kampene i 2. runde

Thisted FC – Sønderjyske Fodbold

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

IF Lyseng – AC Horsens

ASA, Aarhus – Randers FC

FC Fredericia – OB

Brønderslev IF – Kolding IF

Krogsbølle Roerslev FK – Brabrand IF

Vatanspor – AaB

Skive IK – Esbjerg fB

Boldklubben Marienlyst – VSK Aarhus

Munkebo Boldklub – Næsby Boldklub

Aalborg KFUM – Vendsyssel FF

OKS – Middelfart Boldklub

Sædding G IF – Aarhus Fremad

Frederiksholm Sydhavn/Tårnby FF – Skovshoved IF

Avarta – Hillerød Fodbold

FA 2000 – Lyngby Boldklub

Frederikssund IK – Sundby Boldklub

Boldklubben Skjold – Espergærde IF

Brønshøj Boldklub – AB

IF Foroyar/Hørsholm-Usserød – FC Helsingør

Næstved Boldklub – Nykøbing FC

FC Sydkysten – Boldklubben Frem

Allerød – Vanløse IF

Værløse BK/Saby – FC Roskilde NB Bornholm – Hellerup IK