Det Ønskede Samfunds debataften den 23. marts blev en intens og spændende debat om ”Pressen som medspiller og vagthund”. En debataften med fokus på pressens udfordringer i en medieverden præget af Tech-giganternes stadig større dominans via de sociale medier, en presselovgivning, der ikke er fuldt med tiden, samt ikke mindst pressens egen manglende evne til at tilpasse sig samfundsudviklingen, og pressens manglende evne til at leve op til de aktuelle behov, som samfundet har til en kommunikationsformidlende, fri, dybdeborende og relevant kritisk presse. Det handler denne uges artikel om.
Hvad er meningen med pressen?
For det første er pressen en meget væsentlig medspiller i udviklingen af det demokratiske samfund. Samfundet består af uendeligt mange interaktioner og kommunikationer mellem dets aktører og netværk. Pressen bør betragtes – og betragte sig selv – som en væsentlig del af den interaktions- og kommunikationslim, der binder samfundet og dets aktører tæt og relevant sammen. Denne interaktions- og kommunikationslim vil styrke de bedst mulige betingelser både for det daglige meningsfulde samfundsliv for borgerne og for samfundsudviklingen på sigt.
Pressen bør betragtes – og betragte sig selv – som budbringer og informationsformidler af andre samfundsaktørers og borgeres budskaber, samt informationsindhenter og –fordeler til og for hele samfundet. Sprogdannelsen og det anvendte sprog bliver her en afgørende faktor for den omtalte kommunikationslim mellem aktørerne i samfundet. Medspillerrollen kræver ligeledes en helt særlig moral og presseetik, som skal nytænkes i forhold til det aktuelle og fremtidige medielandskab. Her tænker vi ikke mindst på Tech-giganternes platforme, kolossale magt og indflydelse, som i dag har en negativ og nedbrydende effekt på, hvordan de danske medier udvikler sig i en stadig nedadgående og selvdestruktiv spiral, trods betydelig mediestøtte, der ofte svarer til deres aktionærers overskud.
For det andet bør pressen betragtes – og betragte sig selv – som en afgørende ”vagthund” overfor samfundets magthavere og relevante aktører. Traditionelt overfor den lovgivende magt (Folketing og regering i forening), den udøvende magt (regering og embedsværket) og den dømmende magt (domstolene). Men i realiteten rækker pressens vagthunds-territorie langt længere ud til de mange samfundsaktører, som i dag også besidder magt og indflydelse.
At kunne spille begge roller – pressen som medspiller og pressen som ”vagthund” – forudsætter, at pressen gives og sikres ordentlige vilkår og betingelser for at udføre den pressedækning, der er nødvendig i et frit og demokratisk samfund. Det har pressen ikke i dag.
Nytænkning af medielovgivningen
Derfor skal vi nytænke presselovgivningen i forhold til den aktuelle og fremtidige medievirkelighed:
- Vi skal sikre den frie, dybdeborende og kritiske presse, så vi opløser paradokset mellem behovet for mediernes uafhængighed på den ene side og behovet for kontrol på den anden side.
- Vi skal indarbejde og integrere de sociale medier i en ny medielovgivning, så de også ledes over i en medspillende og medskabende rolle for en positiv og konstruktiv samfundsudvikling. Dette skal ske samtidigt med, at vi styrker borgernes evne til at håndtere og forstå de sociale mediers natur, magt og virkemidler. Her tænker vi ikke mindst på uddannelsen af de unge i håndteringen og forståelsen heraf.
- Vi skal skabe en presse- og informationskultur, der ikke er så splittende. En kultur der både har det nære (lokale), det fordybende og det globale i et tværgående nationalt og internationalt samarbejde.
- Vi skal stimulere de produktionsmiljøer, de journalistiske, kritiske, de uafhængige miljøer, som findes rundt omkring på lokalaviser, større landsaviser og de digitale medier og samtidig sikre journalisternes uafhængighed og deres integritet i hverdagen.
- Vi skal gentænke studieordningerne på journalistuddannelserne, så fokus vender tilbage på selve presseindholdet, hvordan de stiller relevante og kritiske spørgsmål, samt hvordan de håndterer kildekritik. Også fordi nutidig journalistik ofte fokuserer på de politiske processer og ikke på det politiske indhold.
- Borgerne skal sikres en bedre vejledning i og mere værdifuld kundeoplevelse i mødet med pressen. Det kan være gennem livslang intensiv uddannelse og træning i kommunikation, som en integreret del af vores undervisningssystem. En uddannelse hvor borgerne lærer at håndtere ytringsfriheden, ytringsretten og ytringspligten i pagt med vores fælles værdier.
Kravene til pressen
Det betyder også, at vi som samfund må stille mere præcise krav til pressen:
- Krav om en mere løsningsorienteret, sprogdannende og samfundsudviklende journalistik.
- Krav om kendsgerninger og fakta: Hvad drejer sagen sig egentligt om?
- Krav om faktatjek, så pressehistorierne reelt bliver efterprøvede ud fra mere konkrete kriterier, og krav om hvordan disse faktatjek gennemføres og synliggøres?
- Krav om opsøgende kritisk journalistik både i lokalsamfundet, nationalt og globalt, og som dokumenteres.
Kravene til politikerne
Pressen og medierne har i dag – samlet set – ikke de rette betingelser for at udfylde rollen, som medspiller, vagthund i samfundet og skabe den interaktions- og kommunikationslim, der binder samfundet og dets aktører tæt og relevant sammen. Det skaber unødig kommunikationsstøj i hele samfundet og mellem dets aktører, der alle er en del af forudsætningen for, at vi udvikler det samfund, vi ønsker os. Det haster derfor med at få nytænkningen af medielovgivningen på plads og sat i værk.
KÆRE POLITIKERE – I HAR BOLDEN – SÆT I VÆRK.
