Regeringen skærper kontrollen med grisenes velfærd med 50 procent
POLITIK. I Syd- og Sønderjylland fylder griseproduktionen meget, og landsdelens svinebesætninger kan nu se frem til markant flere kontrolbesøg. Regeringen har præsenteret en plan, der løfter kontroltrykket i grise-, kvæg- og fjerkræbesætninger fra 20 til 30 procent og sender to tilsynsførende af sted på kontrolbesøgene i stedet for én.
Baggrunden er en alvorlig kritik fra Rigsrevisionen i april 2026 af kontrollen med grises velfærd. Samtidig har Justitsministeriets gennemgang af området vist, at der udestår 1.500 opfølgende kontroller fra 2025 og første halvdel af 2026, og at der også er opfølgende kontroller fra tidligere år, som aldrig er gennemført. Gennemgangen viser desuden, at det ikke er muligt at nå det politisk aftalte kontroltryk på 20 procent i grise- og kvægbesætninger i 2026.
Problemerne har været kendt gennem flere år. I starten af 2026 kunne JV fortælle, at grise med krumme ben, blødende sår og kvæg med alvorlige skader i 2025 blev sendt mod et slagteri i Syd- og Sønderjylland, hvor Fødevarestyrelsens kontrolrapporter sagde, at flere af dyrene ikke egnede sig til transport. Rigsrevisionens kritik handlede blandt andet om, at kontrollen for sjældent kom på besøg hos producenter, der tidligere havde overtrådt reglerne, at der ikke blev fulgt tilstrækkeligt op på overtrædelser, og at gentagne brud for ofte havde for få konsekvenser.
Planen indebærer, at der i starten af 2027 oprettes en ny, selvstændig styrelse under Justitsministeriet, som skal varetage den nationale dyrevelfærdskontrol. Der skal rekrutteres over 100 ekstra medarbejdere til kontrollen, og planen forventes at koste omkring 120 millioner kroner i 2027 og fra 2029 omkring 160 millioner kroner om året. Størstedelen af udgifterne bliver gebyrfinansierede.
Det skal også blive sværere at omgå kontrollen. Producenter skal ikke længere kunne undgå kontrol ved at skifte CVR-nummer, og der lægges op til, at det tredje kontrolbesøg som udgangspunkt ikke varsles på forhånd. Regeringen undersøger samtidig muligheden for at udstede administrative bødeforlæg direkte til besætningsejeren og transportøren, så ukomplicerede sager kan afsluttes hurtigere.
Også strafferammen bliver strammet. Der lægges op til en fordobling af strafniveauet i sager, hvor der idømmes frihedsstraf, og strafferammen tredobles for de mest alvorlige sager om brud på dyrevelfærdsreglerne fra 2 til 6 års fængsel. Samtidig udvides mulighederne for at frakende personer retten til at have dyr.
For SF's retsordfører og folketingsmedlem Karina Lorentzen er det afgørende, at kontrollen rent faktisk virker, og at der bliver reageret, når reglerne bliver brudt.
»I Sydjylland har vi også set alvorlige eksempler på syge og sårede grise, der ikke er blevet behandlet, og dyr, der har fået lov til at lide. Det gør mig vred. Har man tusindvis af dyr i sin varetægt, har man også et ansvar for, at de bliver behandlet ordentligt. Det ansvar må ikke forsvinde bag stalddøren.«
Hun advarer om, at manglende kontrol gør reglerne til noget, man kan gamble med.
»Når myndighedernes kontrol ikke er stærk nok, risikerer vi, at reglerne bliver noget, man kan gamble med. Det skal være slut. Der skal være en reel risiko for at få kontrollanter på besøg, og når der bliver fundet alvorlige overtrædelser, skal der kunne handles hurtigt, og for mig handler det om at dyrene skal behandles ordentligt,« siger Karina Lorentzen.
At kontrollanterne fremover er to sammen, skal både styrke kontrollen og give medarbejderne bedre sikkerhed, når de skal ind på en svinebedrift og håndtere potentielt konfliktfyldte situationer.
»Det er vigtigt, at kontrollanterne ikke står alene, når de skal ind på en stor svinebedrift og konstatere, dokumentere og reagere på dårlig behandling af dyr. To kontrollanter giver både bedre sikkerhed og bedre mulighed for at gennemføre en grundig kontrol. Det er sådan, myndighedernes kontrol skal fungere,« siger Karina Lorentzen.
Den styrkede kontrol er første skridt i regeringens arbejde med at rette op på mange års mangelfuld kontrol.
