Rod mellem Trådens bestyrelse og kommunale interesser

POLITIK. Middelfart Kommune har brugt 15,4 millioner kroner netto på at klargøre de tre haller på Gl. Banegårdsvej til Tråden. Det fremgår af kommunens eget anlægsregnskab, som AVISEN har fået udleveret ved aktindsigt. Bruttoforbruget er 15.832.107 kroner, indtægterne 400.000 kroner, og byrådet har bevilget 15.443.000 kroner fordelt på fem anlægsbevillinger fra december 2024 til december 2025. Af regnskabet fremgår det, at hal 1 har kostet 5,8 millioner kroner, hal 2 1,9 millioner kroner og hal 3 3,8 millioner kroner, mens fællesudgifterne udgør 2,0 millioner kroner og rådgiverudgifterne 1,7 millioner kroner. Kommunen oplyser samtidig, at udgifterne til fællesarealer og klimaskærm ikke er fordelt mellem kommunal og ikke-kommunal anvendelse og ikke kan fordeles.

Dertil kommer lønnen. Foreningens direktør, Maja Füchsel, er ansat og aflønnet af Middelfart Kommune og udlånt til foreningen 18,5 timer om ugen. Kommunen har oplyst, at det vedtagne budget for kommunens andel af direktørens løn er 400.000 kroner, svarende til 53,24 procent af lønudgiften. Regnet ud fra kommunens egen procentsats svarer det til en samlet lønudgift på 751.315 kroner om året, hvoraf foreningens andel på 46,76 procent udgør 351.315 kroner. Kommunen betaler altså over halvdelen af lønnen til den direktør, der leder den private forening.

Fakturaerne peger dog på et noget højere beløb. Foreningen er for perioden 1. april til 30. november 2025 opkrævet 255.722 kroner som 50 procent af udgiften, hvilket svarer til en samlet lønudgift på 767.166 kroner på årsbasis. For første halvår af 2026 er foreningen opkrævet 197.800 kroner som 46,76 procent af udgiften, og det svarer til 846.022 kroner på årsbasis. Forskellen mellem kommunens budgetterede grundlag og det, der faktisk er opkrævet efter, er dermed op mod 95.000 kroner. Kommunen har ikke oplyst, hvad forskellen dækker over, og der er heller ikke givet nogen forklaring på, hvorfor foreningen i 2025 er opkrævet 50 procent, når begge underskrevne udlånsaftaler fastsætter foreningens andel til 46,76 procent.

Og engagementet skal efter planen fortsætte. I budgetaftalen for 2027 og 2028, som Venstre, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti indgik 14. september, hedder det, at »aftaleparterne er enige om at arbejde for, at Tråden bliver et permanent tilbud«. Aftalen indeholder ikke beløb til formålet. Budgettet andenbehandles 5. oktober.

Trods de millioner ønsker kommunens øverste embedsmand ikke at svare på kommunens vegne, når AVISEN stiller konkrete spørgsmål om Middelfart Kommunes engagement i huset. Kommunaldirektør Steen Vinderslev henviser alene til foreningens bestyrelse.

Sagen drejer sig om, at et medlem af erhvervsnetværket Trådens Venner fra den ene dag til den anden er sat uden for døren med en kort mail fra foreningens direktør, og at foreningens egne vedtægter ikke indeholder en eneste bestemmelse om, hvordan et medlemskab kan bringes til ophør. Adspurgt om det forløb oplyser kommunaldirektøren, at han ikke er blevet orienteret og derfor ikke kan kommentere det. Om spørgsmålet om retningslinjer for foreningens samarbejder og sponsorater skriver han, at »Trådens Venner er en erhvervsklub under Foreningen Tråden, og derfor ikke en del af den kommunale administration«, og at »den rette indgang derfor er til selve foreningen og dens bestyrelse«.

Adspurgt, om foreningens bestyrelse har behandlet den pågældende beslutning, svarer kommunaldirektøren, at han ikke kan bidrage. »Jeg har ikke deltaget i bestyrelsesmøder de sidste måneder grundet kalenderkonflikter. Så jeg kan ikke svar på dit spørgsmål. Du tager fat i foreningen«, skriver han.

Kommunaldirektørens plads i Foreningen Trådens bestyrelse er ikke en personlig post. Den er tillagt kommunaldirektøren i foreningens vedtægter, hvor det hedder, at kommunaldirektøren for Middelfart Kommune er tilforordnet medlem af bestyrelsen uden stemmeret. Posten varetages dermed i embeds medfør. Af de dokumenter, AVISEN har fået udleveret ved aktindsigt, fremgår det samtidig, at Steen Vinderslev løbende har modtaget foreningens dagsordener, referater, strategiudkast og regnskabsmateriale på sin kommunale mailadresse, og at han 22. maj var dirigent på foreningens ekstraordinære generalforsamling, som blev holdt i et mødelokale på Middelfart Rådhus.

Af udlånsaftalen og af foreningens vedtægter fremgår det desuden, at direktøren i det daglige refererer til kommunaldirektøren, og at hun er ansvarlig over for både foreningens bestyrelse og kommunaldirektøren. Kommunen er således arbejdsgiver, og Steen Vinderslev er hendes nærmeste chef i kommunen, men i praksis agerer foreningen, som om direktøren er uafhængig af kommunen.

Byrådsmedlem Jonas René Jensen (Danmarksdemokraterne) er forundret over svaret. »Kommunaldirektøren, sidder han ikke i Tråden? Eller har jeg misforstået noget?«, siger han. »Hvis kommunen støtter noget med penge og sidder i dens bestyrelse, og de har stemmeret eller er tilforordnet eller noget andet, så har vi et kommunalt ansvar«.

At posten er uden stemmeret, gør efter hans opfattelse ingen forskel. »Det er underordnet, om han har stemmeret eller ej. Hvis man sidder der som kommunaldirektør i noget, kommunen støtter, så kan man ikke bare blankt sige, at det har vi ikke noget at gøre med«, siger han.

Han hæfter sig også ved fraværet fra bestyrelsesmøderne. »Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til, at han ikke har deltaget. Der kan jo være ting, der gør, at hans kalender ikke går op«, siger Jonas René Jensen, der samtidig bemærker, at der er tale om flere måneder. »Jeg sidder i en bestyrelse, hvor borgmesteren og kommunaldirektøren er med. Jeg har været med til et møde, hvor de ikke var der. Det efterlod et vakuum«, siger han. »Det er vigtigt, at vi prioriterer de ting, vi investerer i. Man kan ikke sige, at det ved jeg ikke noget om, for det deltog jeg ikke i. Når vi har puttet så mange penge i, så skal vi altid have en kommunal repræsentant med«.

Han peger på, at byrådet har en kontrollerende rolle. »Det er vigtigt, at kommunen er en kontrolinstans her også, og at vi ved, hvad der foregår, og hvad vi lægger navn til i Middelfart Kommune«, siger han. Han undrer sig desuden over, at det samlede billede er blevet så uklart. »Det er efterhånden blevet så mudret, at det er svært at finde ud af, hvad der er hvad«, siger han.

Disse spørgsmål har AVISEN stillet kommunaldirektøren, og de står ubesvarede.

Kommunen har brugt 15,4 millioner kroner netto på at klargøre de tre haller til Tråden. Hvilken interesse har kommunen i, hvordan foreningen forvalter sine samarbejder med virksomheder?

Foreningens direktør er ansat i Middelfart Kommune og refererer efter vedtægterne og udlånsaftalen i det daglige til kommunaldirektøren. Har han som hendes chef i kommunen drøftet sagen med hende?

Posten som tilforordnet i foreningens bestyrelse er tillagt kommunaldirektøren i foreningens vedtægter og varetages i embeds medfør. Hvilken opgave har han i den rolle, når han ikke deltager i møderne, og hvem varetager kommunens interesser i bestyrelsen i hans fravær?

Modtager han fortsat dagsordener, referater og bilag fra foreningens bestyrelse på sin kommunale mailadresse, og bliver materialet journaliseret i kommunen efter offentlighedslovens § 15?

Er byrådet blevet orienteret om, at kommunaldirektøren ikke har deltaget i bestyrelsesmøderne de seneste måneder?

Har Middelfart Kommune retningslinjer for, hvordan kommunalt ansatte, der er udlånt til en forening, må håndtere foreningens samarbejdspartnere, og er der efter hans vurdering behov for sådanne retningslinjer?

Spørgsmålene er ikke uden betydning for andre end de involverede. Middelfart Kommune råder over millioner af kroner, der går til kulturarrangementer og dermed til leverandører i kulturmiljøet. Falder en leverandør i unåde, kan det få alvorlige konsekvenser for virksomhedens økonomi. Derfor er kommunen forpligtet til at agere sagligt og med armslængde, når offentlige midler og kommunale ansatte indgår i en privat forenings virke. Det er netop de rammer, kommunens eget juridiske notat fra advokatfirmaet Horten beskriver, når det gennemgår kommunalfuldmagtens regler for kommunal støtte, og når det fastslår, at kommunen skal sikre sig, at støtte anvendes til lovlige kommunale formål.