Når Fredericia Byråd snart samles til budgetseminar, bliver det hårdt. Det siger byrådsmedlem Sune Nørgaard (DF), der for første gang står midt i de årlige budgetforhandlinger.

»Det bliver hårdt, og det bliver svært,« siger han. »Jeg ærgrer mig også over det. Det er min første periode, og jeg gik til valg på at skabe forandring. Det vil jeg stadig stå på mål for. Men et besparelseskatalog er ikke det samme, som at vi bare skal tage nogle af tingene og spare dem væk.«

Nørgaard understreger, at han vil kæmpe for at finde pengene andre steder end de mest sårbare områder. Han foreslår et systematisk »kassetjek« af kommunens virksomheder.

»Jeg er interesseret i, at vi får lavet et kassetjek i kommunens virksomheder, så vi kan se, om vi kan trække nogle penge ind den vej. Vi kommer nok ikke helt udenom at skulle spare, men vi skal gøre det så smertefrit som overhovedet muligt,« siger han.

Som eksempel nævner han havneselskabet. Hvis det genererer et massivt overskud, bør man ifølge Nørgaard kigge på udbytte til kommunen.

Socialpolitikken er rød streg

Nørgaard gør ikke hemmelighed af, hvor hans politiske hjerte ligger.

»Jeg har et stort socialpolitisk hjerte. Det er min drivkraft. På flere af de områder, hvor jeg har siddet i udvalgene, er vi nået smertegrænsen. Jeg vil altid forsøge at indgå i et bredt forlig, men jeg har også nogle røde streger, når vi kommer så langt.«

Han har tidligere krævet en gennemgang af alle sager i familieafdelingen. Baggrunden er både en ekstern analyse fra BDO og Index100 samt nationale tal fra Rigsrevisionen, der har peget på fejl i 69 procent af børnesagerne på landsplan. Lokalt viste en stikprøve af seks sager fejl i fem af dem.

»Hvis vi har børn, der er anbragt på fejlagtigt grundlag, er det kommunens pligt at undersøge det til bunds. Er der fejl, skal sagerne kigges igennem igen, og børnene skal hjem. Det er min helt klare holdning – og Dansk Folkepartis,« siger Nørgaard.

På spørgsmålet om flere ledere i familieafdelingen svarer han, at det forslag er afløst af otte ekstra socialrådgivere. Det er nødvendigt for at få sagsmængden ned, men løser langt fra alle problemer.

Derfor har han støttet et forslag om at indføre kunstig intelligens som dokumentationsredskab. Ifølge Nørgaard kan det frigive omkring 13.000 arbejdstimer årligt – svarende til næsten otte fuldtidsstillinger og 5,4 millioner kroner i økonomisk kapacitet, der i stedet kan bruges på direkte borgerkontakt.

Gratis busser, billetter og hjemmearbejde

De gratis bybusser har været en succes, medgiver Nørgaard. Men når kassen skal strammes, skal man skelne mellem, hvad der er nødvendigt, og hvad der er rart at have.

»Det er jo ikke anderledes end privatøkonomi. Hvad er need to have, og hvad er nice to have? Når kommunen skal spænde livremmen ind, skal vi kigge ind i, hvad der er smertegrænsen.«

Han peger også på politikernes egne goder. Byrådsmedlemmerne får gratis billetter til fodbold- og håndboldkampe.

»Hvis der er kamp hver uge, og vi er 21 byrådsmedlemmer, der kan tage en partner med, synes jeg, at vi som politikere kunne være de første til at gå forrest og betale for vores egne billetter. Når vi skal spare, er det et forkert signal,« siger han.

Også KL-topmøderne får et ord med på vejen. Nørgaard, der selv har et fuldtidsarbejde ved siden af byrådsarbejdet, synes, møderne i høj grad er målrettet embedsværket.

»Vi konstaterer problemer, vi godt ved i forvejen – men hvad så?« Han blev overrasket over oplysningen om, at mange kommunale medarbejdere har hjemmearbejdsdag om fredagen.

»Det kommer faktisk bag på mig. Hvis det er rigtigt, er det også noget, vi skal kigge ind i. Hvorfor skal man sidde hjemme fra arbejde?« Samlet set mener Nørgaard, at budgetprocessen bør starte med at se på, hvor kommunen allerede bruger for mange penge – præcis som en almindelig husholdning ville gøre det.

»Der er forskel på need to have og nice to have.«