Reinier Taboada spillede en hovedrolle angrebsmæssigt, da FHK søndag aften sikrede sig en plads i DM-semifinalen. Med syv mål på ni forsøg var cubaneren en afgørende faktor i FHK’s sejr, og hans præstation i anden halvleg var intet mindre end imponerende.

Da jublen havde lagt sig, var han ikke i tvivl om, hvor stort det her, hvad Fredericia Håndboldklub har præsteret.

– Det er mit første år i klubben, og at vi allerede nu har nået DM-semifinalen er jeg enormt stolt over. Det vidner om et stærkt hold, der er i stand til at løfte i flok, og jeg er stolt over at være en del af det, sagde han, da holdet havde været inde at vende i omklædningsrummet.

Taboada roste også FHK-fansene for deres utrolige støtte under kampen.

– Det var fantastisk med alle fansene. Der er ingen tvivl om, at de giver os noget ekstra. Og som jeg har fortalt dig før, så giver det mig personligt en ekstra motivation. Deres energi og passion smitter af, og det hjælper os spillere på banen, sagde han.

Med 12 sekunder tilbage af kampen, scorede Taboada det afgørende mål til 25-24.

– Det var et fantastisk øjeblik. At score det mål, der gav os sejren, var en utrolig følelse. Jeg er bare glad for, at jeg kunne hjælpe holdet på den måde, sagde han med et stort smil.

Hvis FHK ikke klarede skærerne selv med minimum uafgjort, kunne de læne sig opad opgøret mellem GOG og BSH, men Reinier Taboada vidste ikke noget om den kamp før efter slutfløjt.

– Jeg vidste ikke, hvad der stod i kampen mellem GOG og BSH. Jeg ville bare gøre alt for at vinde. Det var det eneste, der betød noget for mig, indrømmede han.

Med semifinalen lige rundt om hjørnet, er Taboada allerede fokuseret på den næste udfordring mod Aalborg i semifinalen.

– Vi skal fighte først og fremmest. Jeg vil vinde deroppe. Vi har intet at tabe. Vi har allerede vist, hvad vi kan, og nu er det tid til at tage det næste skridt. Jeg er sikker på, at vi er klar til det, sagde han afslutningsvist.

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer