Efter at have gennemset overvågningsvideo, rejser Københavns Vestegns Politi ikke sigtelse i den hændelse, der udspillede sig mellem to fodboldspillere på Brøndby Station i tirsdags.

Tirsdag den 14. februar omkring kl 12.30 var der tumult mellem Brøndby-spillerne Anis Ben Slimane og Mathias Greve efter en intern træningskamp. Efterfølgende modtog Københavns Vestegns Politi anmeldelse om vold, og hændelsen er blevet efterforsket.

Politiet har ved den indledende efterforskning bl.a. gennemset videomateriale, hvoraf hændelsen fremgår. På den baggrund har politi vurderet, at der ikke skal rejses sigtelse for vold i sagen.

– Vi har set video igennem og ud fra en samlet gennemgang af den indledende efterforskning, er det vores vurdering, at der ikke er tale om en overtrædelse af straffeloven,” siger vicepolitiinspektør Claus Bardeleben.
 
Til vurdering af dette spørgsmål har København Vestegns Politi særligt lagt vægt på, at der i kontaktsport som fodbold, fra tid til anden bliver udøvet handlinger, som er voldsomme, men som ikke selvstændigt er en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om vold.
 
De involverede parter er underrettet.

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer