Elever fra 5. klasse på Kirstinebjergskolen afdeling Bøgeskovvej er eleverne hoppet i vandet ved Bøgeskov Strand iført våddragt og snorkel.

Det sker som en del af det projekt, der hedder Blå Skole, hvor Kirstinebjergskolen afdeling Bøgeskovvej i samarbejde med Naturpark Lillebælt arbejder med at udvide elevernes forståelse for og viden om den natur, de bor i. Eleverne lærer, hvordan de kan værne om naturen, men vigtigst af alt, at eleverne oplever lyst og glæde ved at være i naturen og de lærer at gøre brug af den på en bæredygtig måde.

g det med at være i naturen bliver taget helt bogstaveligt i 5. klasse, der i løbet af august har haft et forløb, der handler om at være i vand.

Forløbet er begyndt med legende aktiviteter i vandet med udgangspunkt i sikkerhed, selvhjælp og redning. Og nu er eleverne kommet dertil i forløbet, hvor de sammen med deres svømmelærere og instruktører hopper i vandet iført snorkel og våddragt, så de kan opleve den verden af plante- og dyreliv, der findes under overfladen.

Det er ikke kun 5. klasse på skolen i Bøgeskov, der arbejder med projekter, der relaterer sig til Blå Skole. Henover skoleåret vil de forskellige klassetrin på skolen i samarbejde med Naturpark Lillebælt arbejde med forskellige temaer, der alle omhandler naturen.

– Vi har lavet en plan for 0.-6. klasse. De skal på forskellige tidspunkter af året have med Naturpark Lillebælt at gøre og deltage i “Blå Skole”. Som jeg tolker det, skal vi værne om naturen, blive klogere på den og gøre, hvad vi kan, for at beskytte den. Vi skal også have fornøjelse ved det, og fordi vi ligger 300 meter fra Vejle Fjord, er det oplagt, at børnene bruger den lokale strand, siger afdelingsskoleleder Jan Dupont Mathiasen.

Det er afdelingsskolelederen opfattelse, at børn og unge nu til dags ikke er så meget til at tage på stranden, som der var førhen.

– Jeg tror, ligesom vi kan være fremmedgjorte over for vores egne kroppe, at det at gå i vandet – hvor der kan være tang og lignende – kan virke ulækkert. Det er måske en del af problemet. Sydpå foretrækker man ofte at svømme i swimmingpools, fortæller Jan Dupont Mathiasen.

Naturvejleder i Fredericia Kommune, Bjarne Christensen, var med ude på Bøgeskov Strand, og han fortæller, at skolens placering giver gode muligheder.

– Da de bor tæt på vandet, er formålet at fortælle dem, hvad der findes i vandet. Der er masser af liv under vandet, og når man er lokal og bor tæt på, skal man give eleverne redskaber, så de selv kan gå i vandet. Vi giver dem rammerne for at synes, det er fedt, siger Bjarne Christensen.

Når Bjarne Christensen er ude med ude, oplever han at man kan se eksempelvis marsvin og sæler i vandet.

– Så får vi en snak om det. Det har bare en effekt. Der er ikke plads til pjank – vi er klar til at komme i gang. Man kan fornemme og opleve, så man husker bedre, fortæller Bjarne Christensen.

Hans håb er, at projektet med havsvømning fortsætter, da han ser det som en succes.

– Vi har søgt penge, og skolen har fået midler til våddragter. Næste år kan vi forhåbentligt fortsætte. Når dette er færdigt, skal vi have flere penge til at fortsætte. Fællesrådet i Bøgeskov har givet penge i år, så vi skal finde midler til instruktører igen til næste år, slutter Bjarne Christensen.

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer