Bag facaden: Sådan bliver Storbritannien egentlig styret
“Storbritanniens valgsystem adskiller sig markant fra det danske – men hvordan påvirker det hvem der får magten?”
Nationalhelt eller kollektivt sammenbrud?
Briterne har altid været gode til at fremstille sig selv som de gode, dem som altid hjælper og som vinderne. I bogen “Empire” fra 2004, der er skrevet af den britiske politiker Niall Ferguson, findes for eksempel citatet: “Uden indflydelsen fra det britiske imperiums herredømme er det svært at tro, at det parlamentariske demokratis institutioner ville være antaget af et flertal af verdens nationer”. Men hvordan kan et land mene, at de er en del af fundamentet for demokrati i verden, når deres stemmeprocent ligger betydeligt lavt.
Deres befolkning føler sig mere og mere polariseret, og de kan ikke engang selv leve op til deres egne demokratiske værdier som for eksempel tolerance over for forskellige samfundsgrupper.
Danskere er mere aktive i stemmeboksene end Briterne
Der er tydelig forskel på, hvor stor en del af befolkningen der synes, at de selv har noget at bringe til bordet i politik. I Danmark er der stor tradition for at gå i stemmeboksene til valg. Vi ser fjernsyn med valgtema mens Deadline producerer debatter i spandevis.
Mens der i november 2022 var 84,2% af danskerne, der gik til folketingsvalg, var det kun 59,7% af briterne, der satte kryds på stemmesedlen ved det britiske parlamentsvalg i juli 2024. Det er en forskel på 24,5 procentpoint.
En mulig årsag til den lavere stemmeprocent kan være Storbritanniens to-kammersystem. Her er det kun den ene del af parlamentet, som er folkevalgt, og den anden er udpeget på forhånd. Det forudsætter, at den folkevalgte del af parlamentet, House of Commons, har en bred diversitet i både køn, alder og etnicitet. Her er fordelingen i mænd og kvinder næsten ligeligt opdelt. På den anden side af det lovgivende parlament sidder House of Lords, der er de indfødte "berettigede" mennesker, der har lille variation iblandt. 513 ud af 797 af medlemmerne er mænd, mens 284 er kvinder.
Fremgang hos yderfløjene
Tendensen til polarisering i Storbritannien bliver stadig mere udbredt. Danmark kan ikke længere stå på sidelinjen og pege fingre, for det samme sker i stigende grad herhjemme.
Analyser fra det nyeste folketingsvalg i 2026 viser, at højrefløjspartier som Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti vinder en voksende del af danskernes hjerter.
Samtidig får Clement Kjærsgaard travlt, når grøn steinerpolitik møder blå konkurrencepolitik og bølgerne går højt. Med andre ord, der bliver længere mellem de to politiske yderfløje.
En tendens vi så i Danmark ved det seneste valg var tilstrømningen til yderfløjspartierne, hvor partier som DF og SF oplevede en markant fremgang i mandater, med henholdsvis 11 og 5, hvilket vidner om en opdeling af vores samfund.
I Storbritannien nævner briterne også selv problematikker med polarisering i samfundet. I løbet af de sidste 10 år er støtten, f.eks. til den højreekstremistiske politiker Nigel Farage og hans parti Reform UK steget fra 2% af stemmerne til 14% af befolkningen siden Brexit. Nigel Farage var manden bag Brexit i 2016, og selvom at de briterne, som vi mødte på gaden i London ikke var specielt begejstret for Brexit; “Brexit er efter min mening ikke en god ting” - så har Reform UK aldrig haft et bedre valg end i 2024. Selvom de med næsten 15% af stemmerne blev det tredjestørste parti i Storbritannien, fik de kun 5 mandater i det britiske underhus. Det gjorde de grundet det britiske valgsystem, flertalsvalg i enkeltmandskredse.
Én stor fodboldkamp
“Flertalsvalg i enkeltmandskredse” er det valgsystem, som Storbritannien bruger til parlamentsvalg. Systemet medfører, at kandidaten med flest stemmer i valgkredsen vinder en plads i det britiske parlament, selvom kandidaten ikke får over halvdelen af stemmerne.
Hvis du for eksempel sammenligner med en fodboldkamp: Resultatet er 5-3. Selvom det ene hold har scoret tre mål, vinder holdet med fem mål stadig kampen. På samme måde vinder kandidaten med flest stemmer i en valgkreds.
Hvis vi laver et fiktivt eksempel og siger, at James fra Labour har fået 48% af stemmerne, Oliver fra Conservatives har fået 32% af stemmerne og Freja fra Reform UK har fået 20% af stemmerne, betyder det at James fra Labour vinder pladsen i parlamentet. De to andre kandidater får ikke en plads fra den valgkreds, selvom deres stemmer stadig tæller med i valgresultatet.
James behøver derfor ikke at få 50% eller mere af stemmerne for at vinde. Han skal blot have flere stemmer end de andre kandidater.
Danmark nærmer sig Storbritannien
Selvom Danmark og Storbritannien har forskellige politiske systemer, begynder de at ligne hinanden på nogle områder. I begge lande vokser polariseringen, og flere vælgere søger mod yderfløjene. Danskerne deltager dog stadig mere aktivt i demokratiet end briterne. Spørgsmålet er derfor, om Danmark kan bevare sin stærke demokratiske tradition, mens uenighederne i samfundet vokser.
