← avisen.nu

CCR lever stadig – en aften i rockens himmerige på Tøjhuset

CCR lever stadig – en aften i rockens himmerige på Tøjhuset

ANMELDELSE. Der findes musik, som aldrig bliver gammel. Musik, der overlever skiftende tiders trends, nye generationer og musikalske modeluner. Creedence Clearwater Revival hører til i den kategori. Fredag aften blev det endnu en gang understreget, da det britiske all-star-band Clearwater Creedence Revival indtog scenen på det udsolgte Tøjhuset i Fredericia.

For de hardcore CCR-fans var det tæt på en aften i den musikalske himmel.

Det var ikke blot endnu et tributeband, der forsøgte at kopiere fortidens store hits. Det var et hold særdeles rutinerede musikere med en imponerende baggrund fra den internationale rock- og bluesscene. Musikere, der gennem årtier har stået på scener, spillet med nogle af rockens store navne og lært deres håndværk på den gammeldags måde – ved at spille musik, og det kunne høres.

Der er en særlig forskel på musikere, der kan spille deres instrumenter, og musikere, der virkelig behersker dem. Clearwater Creedence Revival tilhører den sidste kategori kort sagt Et all-star-band med rockmusikken i blodet. Lyden var der og vokalen tæt på den ægte vare.

Tøjhuset2.png

Her var ingen grund til at gemme sig bag tekniske effekter eller overdådige sceneshows. Musikken var i centrum, og det var tydeligt, at vi havde med et orkester at gøre, hvor erfaring, spilleglæde og musikalsk overskud var de bærende elementer. Ingen behøvede at bevise noget. De skulle blot spille – og det gjorde de med overbevisning.

CCR's musikalske bagkatalog er nærmest en uudtømmelig skattekiste. På ganske få år fra slutningen af 1960'erne til begyndelsen af 1970'erne skabte det amerikanske band en række sange, der stadig lever i bedste velgående mere end 50 år senere. Ja sange, der nærmest er blevet en del af rockmusikkens fælles kulturarv.

Noget af det fascinerende ved CCR er, hvor enkelt musikken egentlig er bygget op. Der er ingen komplicerede arrangementer eller lange musikalske forklaringer. Det handler om gode melodier, et stærkt rytmisk fundament, genkendelige guitarriffs og sange, der fortæller historier. Men enkelhed er ikke det samme som lethed.

Det kræver dygtige musikere at få denne musik til at leve uden at gøre den til en mekanisk kopi af originalerne. Det er netop her, Clearwater Creedence Revival har sin styrke, når dette all-star-band med denne erfaring og musikalitet tager sangene under kærlig behandling, bliver resultatet mere end blot genhør med gamle plader.

Det bliver levende rockmusik.

Del artiklen
Spil – prøv vores spil på avisen.nu →

Læs også

SKULLCLUB forsøgte at løfte taget på TøjhusetDe faldne dragoner blev mindet på Trinitatis KirkegårdThe Whisky Made Me Do ItRigsfællesskabet kiggede ind i kvantefremtiden