Ved Lillebælt har en flok frivillige sejlere sat sig for at bygge noget stort. Tre år inde i forsøget begynder Blue Week at ligne en hel bys fest. Der er en bestemt slags lys over Lillebælt sidst i august. Sommeren er ved at slippe sit tag, og ude på vandet ligger bådene og venter på vind. Det er her, ved Middelfart Marina, at en gruppe sejlere har sat sig for at bygge noget, der ikke fandtes i Danmark før.

De kalder det Blue Week, og forbilledet ligger få timer mod syd. I Kiel afvikles hvert år Kieler Woche, verdens største kapsejlads, der trækker tusindvis af sejlere fra mere end halvtreds nationer til den tyske østersøby. Men det var måden, hele byen folder sig ud omkring sejladsen på, der satte tankerne i gang. »Kieler Woche er verdens største kapsejlads og samler omkring 4.000 sejlere fra mere end 50 nationer. Det særlige er, at hele byen lever med gennem aktiviteter hele ugen. Den tanke syntes vi manglede i Danmark, og derfor satte vi Blue Week i gang,« fortæller Søren Wissing fra Blue Week.

I år sker det for tredje gang, og det er vokset. Hvor festivalen begyndte som en overskuelig uge, strækker den sig nu over ti dage, fra den 28. august til den 6. september. Arrangørerne venter omkring 150 både og op mod 500 sejlere. Ugen åbner med et helt nyt kort på hånden, The Viking Challenge, en kapsejladsserie for nogle af de allerstørste både, skabt sammen med to af de tungeste navne i europæisk sejlsport. »The Viking Challenge har vi udviklet sammen med Kieler Yacht-Club og Marstrand. Det er to af de største aktører i europæisk sejlsport, og vi er både stolte af og glade for det samarbejde,« siger Søren Wissing.

Serien består af tre stævner, sejlet i Marstrand, Kiel og med finalen i Middelfart. For en sejlklub, der for få år siden var kendt for en enkelt distancekapsejlads, er det et stort spring. Og finalen er kun begyndelsen. Hen over de ti dage følger det ene stævne det andet: Hotel Melfarhus DH-DM, hvor mange forskellige bådtyper sejler mod hinanden og resultaterne regnes ud efter blandt andet bådenes størrelse, og Fynske Bank Cup, som er årets tredje af fire stævner i Eliteserien. Ind imellem ligger klubbens eget, det traditionsrige Brandsø Rundt.

Man behøver dog ikke eje en båd for at få noget ud af ugen. Hele vejen igennem er der noget at komme efter på havnen, og programmet rækker ud til alle aldre. »Vi vil gerne have, at folk har lyst til at komme ned på havnen hele ugen. Mandag inviterer vi til gratis prøvesejlads, tirsdag er det ungdommens dag sammen med kajakklubben, og onsdag kan man prøve kræfter med rigtig kapsejlads til vores race-aften,« fortæller stævnelederen.

Listen er lang, og den vokser. Man kan prøve stand up paddle, tage med på havkajak til Kolding Fjord, se kapsejlads i havnen med fjernstyrede sejlbåde eller stille sig på en beachvolleybane, mens de store både trækker striber ude på bæltet. Kajakklubben Strømmen sætter historiske kajakture på programmet, og Naturens Dag lokker med opvisning og leg på vandet. Der er, med andre ord, gjort plads til både den garvede sejler og den nysgerrige, der aldrig har siddet i en båd.

Her gemmer den egentlige drøm sig. Blue Week handler for arrangørerne om at få en hel by til at vende sig mod vandet. Kajakklubben er den første nabo, der for alvor er gået med, og flere skal til. »Målet er, at endnu flere foreninger bliver en del af Blue Week. Det er netop det, de har haft så stor succes med i Kiel,« siger Søren Wissing.

I Kiel er byens forvaltning dybt involveret, med sytten mand i kommunen engageret i ugen. I Middelfart hænger det på sejlklubben og dens frivillige, med god hjælp fra kommunen. Derfor handler kunsten lige så meget om at holde igen som om at drømme stort. »Det vigtige for os er, at vi ikke bliver for ambitiøse i forhold til de ressourcer, vi reelt har,« siger han. Efterhånden som ringene bredes ud og flere foreninger kommer med, vokser også arbejdet med at få det hele til at gå op, hvem der skal hvad, og hvornår.

Alligevel ligger der en drøm forude, hentet fra de tyske augustaftener med store scener og musik i hele byen. »I Kiel har de tre store scener, næsten som på Roskilde Festival, med koncerter hver aften. Det er en stor del af oplevelsen og noget af det, der får folk til at blive hængende i byen,« siger Søren Wissing. Musikken er ikke helt på plads i år, men den kommer, siger han. Det er et spørgsmål om tid.

Også erhvervslivet skal med på rejsen. Allerede nu er Hotel Melfarhus, Fynske Bank og P. Christensen, Mercedes-Benz, med som partnere, og de bånd vil klubben gerne knytte tættere. »I Marstrand har de haft rigtig god succes med at involvere virksomhederne. Det med at få erhvervslivet til at bære det her fremad, er en vision, vi arbejder meget med,« siger Søren Wissing.

Når de ti dage er forbi, og de sidste både har sat kurs hjemad, er det to indtryk, arrangørerne håber at efterlade. »Sejlerne kommer rundt i hele verden. Når de forlader Middelfart og siger, at det bare var i orden, at det var et fedt stævne, så har vi nået det ene mål,« siger stævnelederen. »Det andet er, at dem, der bare kommer ned og ser på, får et indtryk af, hvad sejlsport er. At de tænker, at det kunne da være, jeg skulle prøve en kajak eller en optimistjolle.«

Og måske er det dér, det hele skal måles. Ikke i antal både eller nationer, men i den ene, der stod på kajen en augustdag, så lyset ligge over Lillebælt og tænkte, at næste år ville hun selv være med.

Læs flere artikler i magasinet STRØM