Ved Middelfart Marina gør Restaurant Marsvinet klar til sommeren. Nye bænke på terrassen, dansk fangst på kortet og et skaldyrsgilde forude, for både byens egne og de hollændere og tyskere, der lægger til ved kajen
Der er kommet nye bænke ud på terrassen, parasollerne er skiftet, og marinaen uden for vinduerne er endelig fri af de byggehegn, der har stået der de seneste somre. Master klirrer sagte i vinden ude på vandet, en båd lægger til, og inde fra køkkenet trækker duften af smør og fisk ud over bordene. Restaurant Marsvinet ligger lige der, hvor Lillebælt skvulper ind mod kysten, og kokken og medejer Nanco Wijtze de Haan ser frem mod en sommer, der afhænger af vejret. Det meste af det, han selv kan gøre noget ved, er gjort. Resten ligger hos vejrguderne og bådene.
»Hvis vejret arter sig, tror jeg, vi får en rigtig god sommer. Vi kan allerede se, at der kommer flere og flere både ind, især i lystbådehavnen,« fortæller han.
Området har været en byggeplads et par år, men nu er det ved at være på plads, og hen over sommeren kører en shuttlebus, der binder marinaen sammen med resten af byen. Marsvinet har ligget her gennem det hele, mens kranerne arbejdede udenfor, og nu, hvor pladsen er ryddet, regner han med, at gæsterne for alvor finder vej igen.
Mange af dem kommer langvejsfra, og en del lægger til ved kaj, går de få skridt op fra broen og sætter sig med saltvand stadig i tøjet. Marsvinet trækker især mange hollændere, og for Nanco Wijtze de Haan, der selv er hollænder, falder samtalen let.
»Det falder meget naturligt for mig at tale hollandsk med gæsterne. Men vi har også mange fra Belgien, Tyskland og Schweiz,« fortæller han.
Nogle kommer for havnen og faciliteterne, som de roser, andre er på gennemrejse mod Sverige og lægger en overnatning ind undervejs. For den, der kører fra Holland eller Belgien op gennem Europa, er Middelfart et oplagt sted at holde pause, og det er her, samarbejdet med det nærliggende hotel kommer ind.
»Vi har et rigtig godt samarbejde. Gæsterne får lidt rabat, når de spiser hos os, og når vi holder selskaber, hvor folk skal overnatte, henviser vi dem til hotellet,« forklarer han.
Den anden vej rundt er tanken at trække dagsmøder og kurser til restauranten, hvor bespisningen så ligger hos Marsvinet og overnatningen ovre på hotellet. Det er især møntet på den stille periode, der kommer hvert år, når sommeren har sluppet sit tag, og terrassen står tom og blæst igennem.
Men lige nu er det sommer, og det kan ses på menukortet. Køkkenet har lagt sommerlige retter til, men kernen er stadig den danske fangst, og den er rykket frem som det, gæsten skal komme efter.
»Lige nu har vi en virkelig flot pighvar, som vi serverer som dagens fangst. Gæsterne får en hel fisk, og den er som regel nok til to, nogle gange tre personer,« fortæller han.
Er det ikke pighvar, kan det være en halv flynder eller en havtaske. Hertil kommer en forret som en hyggeplanke med lidt forskelligt, en stor bøf på seks hundrede gram og røgvarer fra Strib Fisk, mens sæsonen byder på jordbær. Meget af det er tænkt til at blive delt, en hel fisk sat midt på bordet, som man bryder op sammen, for det er sådan, han bedst kan lide at se folk spise.
Det er et køkken uden store armbevægelser. Nanco Wijtze de Haan, uddannet kok i Holland og i Danmark siden 1999, kalder sig håndværker. Krukkede udtryk ligger ham fjernt, og det hjemmelavede er for ham en selvfølge mere end et salgsargument. Det samme jordnære forhold har han til byen omkring restauranten, og det viser sig tydeligst i sommerens største indslag.
Hen på sommeren holder Marsvinet det, de selv kalder St. Tropez, et skaldyrsgilde på terrassen med loungemusik og live østersåbning ved en danmarksmester i faget. Forestil dig en lun augustaften, glas der klirrer, østers der åbnes på stribe, og musik, der lægger sig ud over vandet. Håbet er, at det kan vokse sig til en fast sommerfest ved vandet. Men der er mere end fest i det. »Hvis det bliver en succes, og vi tjener lidt ekstra den dag, vil vi gerne give noget tilbage. Derfor vil vi gerne støtte de lokale Cykelpiloter,« fortæller han.
Valget er ikke tilfældigt. Cykelpiloterne, der tager ældre med ud at køre på ladcykler, kommer ofte forbi til en kop kaffe, og for Nanco Wijtze de Haan handler det om at give noget tilbage til nogen, der hører til i området. »Der er mange gode formål, man kan støtte, men jeg synes, Cykelpiloterne gør noget helt særligt. De er lokale, og det betyder noget for os,« understreger han.
Den samme ro præger måden, han taler om sit eget arbejde på. Han kom til for et par år siden, hjalp til i køkkenet og blev så medejer og bestyrer den 1. februar sidste år, med én sommer i benene allerede. »Den første sommer gik rigtig godt, og nu føler vi os meget bedre rustet. Vi glæder os bare til at komme i gang igen,« siger han.
