En middag, der blev verdensberømt, kommer nu på bordet i Fredericia

Historien om Babette begyndte i et amerikansk dameblad. Det var i Ladies’ Home Journal, i 1950, under navnet Isak Dinesen, at læserne første gang mødte den franske kvinde, der flygter fra Pariserkommunens blodige dage i 1871 og ender som husholderske hos to fromme søstre i en lille lutheransk bygd i Norge, hvor hun i fjorten år laver klipfisk og ølbrød til folk, der ikke ved, hvem hun er. Så vinder hun ti tusind francs i det franske lotteri, og hun beder om lov til at lave én middag. På dansk kom fortællingen i Skæbne-Anekdoter i 1958, og i 1987 lavede Gabriel Axel den om til film, flyttede bygden fra Norge til Vestjylland og vandt en Oscar på det året efter, og siden har den været både læst, spist og spillet, i fortælleforestillinger og i opsætninger, hvor publikum blev inviteret med til bords.

I Fredericia kommer den som det, den også er, en historie, nogen fortæller. Anders Ahnfelt-Rønne står alene på scenen i Lille Sal som den svenske general Löwenhielm, den ene gæst ved bordet, der har set verden og kender vinene, og som mange år senere tænker tilbage på den aften, hvor en bygd af alvorlige, gudfrygtige mennesker satte sig til et bord med skildpaddesuppe, Blinis Demidoff og vagtler i sarkofag, mens de havde lovet hinanden ikke at tale om maden. Det er en dramatisering, han selv har lavet, selv instruerer og selv har bygget scenografien til, og han har spillet den siden 2012, i Danmark, i Sverige med Riksteatern, i Finland og i caféen på Rungstedlund, hvor Blixen selv skrev den. Ahnfelt-Rønne er født i Uppsala i 1950, dansk-svensk, skuespiller, pianist og instruktør, og han har en fortid som den, der reddede Fiolteatret fra at lukke i 1970'erne og siden gjorde det samme med Rialto Teatret, som han ledede fra 1992 til 2007. Forestillingen varer 110 minutter med pause og begynder klokken 16, og det er Teater Lillebælt, der arrangerer.

Men Babettes gæstebud er en fortælling, man bliver sulten af, og det har Teater Lillebælt taget konsekvensen af. Samme lørdag klokken 13.30, inden forestillingen, serverer Ti Trin Ned sin egen version af Babettes menu, ikke som i bogen, men som restauranten selv ville have lavet den. Geleret hummerbouillon med tomat og fermenteret tang. Blinis Demidoff i Ti Trin Neds udgave, med kaviar og boghvedecreme. Sprød panipuri med røget musling og porre. Cannelé med vaniljerom. Og et glas champagne, som i bogen, hvor generalen genkender Veuve Clicquot i første slurk. Menuen købes sammen med billetten til forestillingen og skal bestilles senest den 24. oktober.

Og vil man vide, hvad det er for en menu, man sidder med, og hvorfor Karen Blixen formentlig ville have haft et par ting at sige til Gabriel Axel om, hvad han satte på bordet i sin film, kan man begynde ugen på Fredericia Bibliotek mandag den 26. oktober klokken 18.30, hvor journalist og forfatter Signe Wulf fortæller om de kulinariske sider af fortællingen ud fra sin bog Til bords med Babette og Blixen. Så er man klædt på til lørdag, til både maden og generalen.

Det hele ender, som det begynder, med én middag i en bygd, hvor ingen var helt de samme bagefter. I Fredericia får den en uge.

Køb billet til forestillingen den 31. oktober her.