← avisen.nu

Luftens Helte indtog Fredericia med musikalsk magi

Et fyldt Eksercerhus, imponerende vokalpræstationer, en velspillende blæsersektion og musik fra Disneys store filmklassikere. Luftens Helte leverede et professionelt og detaljerigt show, hvor både børn, forældre og bedsteforældre kunne finde deres musikalske minder frem. Men hvor blev julen egentlig af?

Luftens Helte indtog Fredericia med musikalsk magi

Disney er ikke kun for børn. Det blev slået fast, da Luftens Helte indtog Eksercerhuset i Fredericia med et musikalsk festfyrværkeri af filmminder, flotte vokalpræstationer og en instrumentering, der kunne gøre selv et symfoniorkester nysgerrigt.

Der findes musik, vi lytter til, og så findes der musik, vi husker. Musik, som på ganske få sekunder kan sende os tilbage til barndommen, biografens mørke eller de stunder, hvor vi sad sammen med vores børn og lod os opsluge af tegnefilmenes forunderlige univers. Det er netop denne musikalske skattekiste, Luftens Helte åbner med Det Store Juleshow 2026.

Eksercerhuset var fyldt med børnefamilier, bedsteforældre og andet godtfolk, der havde sat aftenen af til en rejse gennem Disneys omfattende musikalske univers. Fra begyndelsen stod det klart, at dette ikke var et almindeligt coverband, der havde fundet et par Disneymelodier frem fra nodearkivet. Her var tale om et gennemarbejdet show med musikalske ambitioner langt ud over det sædvanlige.

Et orkester ud over det sædvanlige

Luftens Helte er et stort ensemble med blæsere, strygere, rytmegruppe, kor og forsangere. Netop den omfattende instrumentering gør orkestret interessant. For bag Disneys farverige figurer gemmer sig kompositioner, der bestemt ikke er barnemad. Her er jazzharmonier, musicaltraditioner, symfoniske arrangementer, latinamerikanske rytmer og temposkift, der kræver både præcision, musikalitet og disciplin.

Særligt blæsersektionen gjorde indtryk. Her var både kraft, elegance og en imponerende evne til at bevæge sig fra det muntre og legende til det dramatiske og næsten dystre. Flere af musikerne viste sig samtidig som regulære multiinstrumentalister. Én skiftede blandt andet mellem trækbasun og harmonika, mens en anden bevægede sig mellem flere horn, klaver, guitar og banjo. Det er ikke ligefrem den instrumentsammensætning, man møder hver fredag på det lokale spillested. Men i dette orkester gav det god mening.

De mange forskellige klangfarver var med til at give musikken karakter og dybde. Arrangementerne var fyldt med små detaljer, som måske ikke alle i salen bemærkede, men som tilsammen gjorde en væsentlig forskel. Som musiker kan man kun have respekt for det arbejde, der ligger bag.

Stemmer direkte fra Disneys univers

Vokalernes niveau var usædvanligt højt. De kvindelige stemmer imponerede især med deres klare, kraftfulde sopranpassager, der flere gange gav fornemmelsen af at høre stemmer direkte fra Disneys egne filmproduktioner. Ja, helt tilbage til den klassiske Disneytradition fra halvtredserne.

De mandlige vokalister bidrog med både varme, humor og dramatik. Særligt de dybere stemmer gav karaktererne autoritet og understregede musikkens dramatiske spændvidde. Det er en særlig disciplin at synge Disneymusik. Det handler ikke blot om at ramme tonerne, men også om at formidle karaktererne, fortællingerne og følelserne bag sangene. Her lykkedes det overbevisende.

Samspillet mellem solister, kor og orkester fungerede særdeles godt. Der var kraft i de store fællespassager, men også plads til de mere følsomme øjeblikke, hvor en enkelt stemme fik lov til at bære fortællingen.

Fra Herkules til Løvernes Konge

Programmet var en rejse gennem Disneys musikalske univers, og særligt Herkules fik en fremtrædende plads. Her blev det tydeligt, hvor meget Disneys musik trækker på både gospel, soul og musicaltraditioner. Også Aladdin og Løvernes Konge var med til at demonstrere orkestrets spændvidde. Musikken fra Løvernes Konge fik den storladne karakter, som netop denne film kræver. Her kom orkestrets mange instrumenter virkelig til deres ret.

I Klokkeren fra Notre Dame bevægede musikken sig over i et langt mørkere univers. Her var vi langt fra de muntre tegnefilmsfigurer og tættere på den dramatiske musicaltradition, hvor musik og fortælling smelter sammen. Det samme gjorde sig gældende i Skønheden og Udyret, hvor kontrasterne mellem det romantiske, det humoristiske og det dystre kom flot til udtryk. Et andet stemningsfuldt indslag bragte os til Nordamerikas skove og floder med musikken fra Pocahontas. Her fik musikken en næsten fortællende karakter, hvor man kunne forestille sig landskaberne og historien, selv uden billederne fra filmen.

Netop det er en af filmmusikkens særlige kvaliteter. Den kan fremkalde billeder, selv når lærredet er slukket.

Fra Disneys eventyr til Mexicos farverige traditioner

Et af koncertens mere overraskende indslag var to spansksprogede sange, der førte publikum ind i en helt anden musikalsk verden.

Med musik fra blandt andet Encanto og Coco blev der skabt en varm latinamerikansk stemning, hvor rytmer, instrumentering og vokaludtryk stod i flot kontrast til de mere symfoniske dele af programmet. Coco tager udgangspunkt i den mexicanske tradition Día de los Muertos, De Dødes Dag, hvor man mindes afdøde familiemedlemmer gennem musik, farver og livsglæde.

Det blev et godt eksempel på, hvordan Luftens Helte formår at bevæge sig mellem forskellige musikalske kulturer og udtryk. Her var både energi, spilleglæde og en stor forståelse for musikkens særlige karakter.

Når barndommens musik bliver voksen

Omkring femogfyrre minutter inde i koncerten blev publikum præsenteret for et Disneypotpourri, hvor velkendte melodier fra det traditionelle Disneyjuleshow blev samlet i en musikalsk helhed. Et særligt charmerende øjeblik opstod, da en mikrofon blev placeret midt på scenen, og sangerne samlede sig omkring den.

Pludselig var vi tilbage i en tid, hvor flerstemmig sang blev leveret omkring én fælles mikrofon, længe før moderne lydteknik gav hver enkelt sanger sin egen kanal. Et fint musikalsk tilbageblik, der forbandt den gamle underholdningstradition med nutidens Disneyunivers. Netop her blev det tydeligt, hvordan Disney formår at samle generationerne.

Børnene kender måske Elsa fra Frost, forældrene husker Løvernes Konge, og bedsteforældrene har stadig et særligt forhold til Anders And, Mickey Mouse og de klassiske Disneyfilm.

Men jeg sad også med en interessant tanke undervejs. Hvem fik egentlig mest ud af koncerten? Børnene, forældrene eller bedsteforældrene? Der var bestemt musik, som de yngste kunne genkende og synge med på. Men store dele af programmet var så musikalsk komplekst og rigt på detaljer, at jeg havde en fornemmelse af, at de voksne fik mindst lige så meget ud af oplevelsen. Måske endda mere.

For rundt omkring mig blev der sunget med på overraskende mange numre. Også på melodier, som jeg må indrømme, at jeg ikke selv kunne placere. Det er ganske fornøjeligt, at man kan tage børnene med til Disneykoncert og bagefter opdage, at det var far, mor eller bedsteforældrene, der havde haft den største oplevelse.

Koncerten blev præsenteret som Det Store Juleshow, og derfor sad jeg undervejs med en lille undren. For hvor blev julen egentlig af? De velkendte toner fra Disneys juleunivers var repræsenteret. Men efter min oplevelse var det først og fremmest en stor Disneykoncert med juleelementer snarere end et egentligt juleshow. Det behøver bestemt ikke være en dårlig ting.

Men når man inviterer til julekoncert, skaber det også en forventning om, at julestemningen får en mere fremtrædende plads. Et par ekstra fællessange eller lidt mere aktiv inddragelse af børnene kunne måske have styrket den del af oplevelsen. Man kan naturligvis hævde, at Disney i sig selv er blevet en del af danskernes juletradition. Vi har jo trofast siddet foran fjernsynet juleaftensdag klokken seksten og set »Fra alle os til alle jer« gennem generationer.

Men det gør ikke nødvendigvis enhver Disneymelodi til julemusik. Der var også en anden ting, jeg savnede. Nemlig en visuel forbindelse mellem musikken og de film, den stammer fra. For selv om mange melodier er velkendte, skal man næsten være hardcore Disneyentusiast for at kunne placere samtlige numre i de rigtige film. Jeg måtte i hvert fald erkende, at min egen Disneyhukommelse indimellem kom på overarbejde.

Her kunne filmtitler, billeder eller visuelle effekter på en storskærm have styrket oplevelsen betydeligt, ikke mindst for de yngste gæster. Naturligvis kan anvendelsen af egentlige filmklip medføre ekstra omkostninger og rettighedsmæssige udfordringer. Men selv en enklere visuel præsentation ville kunne gøre en forskel. Det er ikke en kritik af den eksisterende sceneopsætning, som tværtimod var flot og gennemført. Det er snarere et forslag til, hvordan et allerede stærkt show kunne blive endnu bedre.

Koncerten blev samtidig en påmindelse om, hvilke muligheder Eksercerhuset rummer som koncertsted. Med en stor orkesterbesætning, velafbalanceret lyd og et lysdesign, der understøttede musikkens mange stemninger, viste huset sin styrke som ramme om større musikproduktioner. Det er bestemt ikke nogen selvfølge at få så mange instrumenter og stemmer til at fungere sammen i et klart og veldefineret lydbillede. Her lykkedes det.

Selv i de store musikalske udladninger var der god balance mellem instrumentgrupperne, og de mere afdæmpede passager fik den nødvendige plads. Lysdesignet understøttede forestillingen uden at tage opmærksomheden fra musikken, og hele scenen blev udnyttet på en måde, der gav både dybde og bevægelse.

Det var en flot demonstration af, hvad Eksercerhuset kan, når produktion, teknik og kunstneriske ambitioner går op i en højere enhed.

En mindre indvending var dog pausen, som efter min oplevelse blev lidt lang.

Når et orkester har fået publikum med på en musikalsk rejse, kan en længere afbrydelse tage noget af energien ud af oplevelsen. Især når der er mange børn med. Men det var en mindre skønhedsfejl i en ellers særdeles velafviklet forestilling.

Luftens Helte leverede en musikalsk oplevelse, hvor håndværket, spilleglæden og respekten for filmmusikken gik op i en højere enhed. Det mest bemærkelsesværdige var ikke nødvendigvis de enkelte solopræstationer eller de store musikalske højdepunkter, men helheden. Et orkester, der med stor sikkerhed bevægede sig mellem forskellige stilarter, stemninger og musikalske traditioner, og som formåede at gøre et krævende repertoire til en naturlig og underholdende koncertoplevelse.

Jeg sad tilbage med et spørgsmål. Hvem var egentlig mest begejstret? Børnene, forældrene eller bedsteforældrene? Mit bud er, at de voksne fik mindst lige så meget ud af forestillingen som børnene. Måske er det i virkeligheden sådan, at vi voksne tager børnene med til Disneykoncert for at have en god undskyldning for selv at komme af sted.

Del artiklen
Spil – prøv vores spil på avisen.nu →

Læs også

B-side Beatles er ikke et nowhere bandCCR lever stadig – en aften i rockens himmerige på TøjhusetAlex Vanopslagh vil fortælle en anden historie om Danmark i FredericiaMads sad på en strand i Malaysia, da hans håndboldliv blev vendt på hovedet