Lærerformand advarer byrådet mod at spare sig til bedre skoletal

UDDANNELSE. Byrådet er på vej til at gøre det modsatte af det, folkeskolen har brug for. Sådan lyder reaktionen fra formanden for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, efter Børne- og Undervisningsministeriets opgørelse af sommerens afgangsprøver viser, at 14,6 procent af afgangseleverne i Fredericia Kommunes folkeskoler ikke fik mindst karakteren 02 i dansk og matematik. På landsplan er andelen 10,5 procent.

Tallet er en anelse bedre end året før, og det glæder lærerformanden, fordi flere unge dermed har adgang til en ungdomsuddannelse uden at blive forhindret i det. Men det ændrer ikke ved hans vurdering af, hvor kommunen står.

»Det er jo stadigvæk et resultat, der ikke er godt nok. Det skal vi være bedre til, selvom vi går lidt frem,« siger Per Breckling til AVISEN.

Han peger på, at forbedringer i folkeskolen tager tid, og at de tiltag, byrådet har sat i gang, først kan aflæses fuldt ud, når de har fulgt en årgang gennem hele skoleforløbet.

»Der er selvfølgelig sket lidt ude på skolerne, men man kan ikke ændre ti års skolegang på ganske kort tid, så vi har stadigvæk en kæmpemæssig udfordring på det her punkt, synes jeg,« siger han.

Spurgt, hvad kommunen så skal gøre, er svaret klart. Ifølge Per Breckling er byrådet med det aktuelle budgetmateriale på vej til at gøre det modsatte af det nødvendige.

»Vi skal investere i folkeskolen. Vi skal ikke spare i folkeskolen,« siger han og advarer mod det, han kalder en yoyo-effekt, hvor byrådet investerer lidt det ene år og sparer meget det næste, så indsatserne bliver halve. »En underfinansieret folkeskole igennem en årrække giver altså ikke gode resultater.«

Lærerformanden henviser til, at der ifølge hans læsning af budgetmaterialet ligger besparelser på over 40 millioner kroner på folkeskolen. Bliver de gennemført, venter han, at resultaterne bliver ringere, men at det først for alvor viser sig over en lang periode, netop fordi konsekvenserne af besparelser ligesom effekten af investeringer først kan måles, når et barn har gået ti år i skole.

»Ja, det bekymrer mig, det her budget,« siger Per Breckling. »Det, der bekymrer mig mest, det er selvfølgelig mine medlemmer, lærernes muligheder for at lykkes med deres opgave.«

Næsten lige så meget bekymrer det ham, at de unge, som er Fredericias fremtid, kommer til at tabe på besparelserne.

Han understreger samtidig, at flere penge ikke i sig selv løser problemet. Det afgørende er, hvilken indsats pengene bruges på, og her roser han det byråd, der indførte klasseloftet på 24 elever og tolærerordningen i udskolingen.

»Det er to rigtig gode tiltag, som kan løfte, og som også kan løfte noget forholdsvis hurtigt,« siger Per Breckling.

Men han advarer mod at forveksle de hurtige gevinster med en varig løsning.

»I øjeblikket, der løfter man bare noget, der har været skidt, altså der lapper du jo lidt på det,« siger han og tilføjer, at det er godt, hvis flere unge her og nu bliver løftet til at kunne tage en ungdomsuddannelse, men at det reelle problem kræver en indsats over en årrække, der rækker langt ud over den lap, der nu er sat på.

Formanden for Børn, Skole og Uddannelse, Pernelle Jensen (V), har over for AVISEN kaldt tallene bekymrende og ikke gode nok. Hun peger på tolærerordningen, den kommende skoleanalyse fra VIVE og en ny budgettildelingsmodel som byrådets svar, men erkender samtidig, at klasseloftet på 24 elever optræder i sparekataloget forud for budgetforhandlingerne.