Landsholdsatleter lever på SU, bijob og opsparing, mens medaljerne triller ind
SPORT. Bag de danske medaljer gemmer sig en økonomi, der for mange eliteatleter ikke hænger sammen. To ud af tre danske landsholdsatleter tjener højst 5.000 kroner om måneden på deres sport, viser en ny temperaturmåling fra Danmarks Atletkomité, der har spurgt atleter på tværs af mere end 50 specialforbund.
Undersøgelsen blev sendt til 1.438 danske eliteatleter, og 571 af dem, svarende til 40 procent, har svaret. Af dem har 68 procent en sportsrelateret indkomst på mellem 0 og 5.000 kroner om måneden før skat, når sponsorater, kontrakter, præmiepenge og støtteordninger lægges sammen. Samtidig har 38 procent et månedligt sportsrelateret forbrug på mellem 5.001 og 20.000 kroner.
»Vi ser en gruppe eliteatleter, som præsterer på højeste internationale niveau, men som samtidig lever med en betydelig økonomisk usikkerhed. Det udfordrer både trivsel, udvikling og mulighederne for at skabe langsigtede elitesportskarrierer«, siger Julie Poulsen, eliteatlet og medlem af Danmarks Atletkomité.
Regningen betales i vidt omfang uden for sporten. 66 procent af de adspurgte arbejder ved siden af, 34 procent er på SU, og 28 procent bruger af deres opsparing. Kun en mindre del har ifølge komitéen økonomisk sikkerhed gennem sporten selv.
Karateudøveren Christoffer Stouby, der er dobbelt EM-medaljevinder og landsholdsatlet siden 2015, kender mønstret fra sin egen karriere.
»Jeg har været nødt til at kombinere min elitekarriere med SU og både fuldtids- og deltidsarbejde ved siden af træning og studie. Da jeg flyttede til Schweiz for at satse fuldt på min sport, brugte jeg en stor del af min opsparing og måtte efter et år bede min familie om økonomisk hjælp. Jeg var og er fast besluttet på at forfølge min drøm, men økonomien har hele tiden sat rammerne for, hvordan det kunne lade sig gøre«, siger han.
Danmarks Atletkomité peger på, at flere sammenlignelige lande investerer markant mere direkte i deres eliteatleter og talentmiljøer, og fremhæver Norge, der over en årrække har opbygget stærke miljøer gennem betydelige offentlige investeringer. Komitéen rejser spørgsmålet, om de danske støttestrukturer kan matche den internationale konkurrence, men understreger samtidig, at formålet ikke er at kritisere eksisterende aktører.
»Når vi taler med danske eliteatleter, bliver vi gang på gang bekræftet i, at økonomi er en stor udfordring for mange. Dansk eliteidræt skaber resultater langt over vores størrelse som nation. Men hvis vi også fremover skal udvikle medaljetagere, kræver det, at flere atleter får mulighed for at udvikle sig under økonomiske rammer, der understøtter deres sportslige ambitioner«, siger Julie Poulsen.
Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark og skal ifølge komitéen danne grundlag for en dialog med idrættens organisationer, fonde, kommercielle partnere og politikere om fremtidens støttemodeller. Tallene offentliggøres, i samme uge som verdens bedste løbere samles i København til VM i gadeløb.
