Og igen tabte lokaldemokratiet
LEDER. Glem PISA. Glem klasseloftet, læsebåndene og de nationale test. Hvis Fredericias skoleelever vil lære noget om læsehastighed og planlægning, skal de ikke kigge i sparekataloget. De skal kigge på byrådet. På én uge nåede 21 politikere at udvise respekt for høringen, modtage 811 sider høringssvar, læse dem, veje dem, forhandle et budget på 150 millioner kroner på plads – og være færdige søndag klokken 10.36, i så god tid, at ingen behøvede at gå glip af FC Fredericia mod Vejle klokken 15. Pressemødet mandag klokken 12 var indkaldt, længe før nogen vidste, hvad der skulle siges på det. Det er ikke et budgetforløb. Det er et køreplansforløb. Og togene i Fredericia kører til tiden.
Faktisk kører de forud for tiden. Kommunens nyhed om, at et enigt byråd havde indgået budgetforlig, bærer tidsstemplet søndag klokken 10.36 – et tidspunkt, hvor partierne efter det oplyste stadig sad og forhandlede. Synlig for offentligheden blev den først senere på dagen, men den var skrevet, med alle otte partinavne i rækkefølge og pressemødet indkaldt, før enigheden var i hus. Man kan ikke bebrejde forvaltningen, at den er effektiv. Man kan bebrejde byrådet, at det ikke længere lægger mærke til, hvem der skriver først.
Jeg ved ikke, hvad der står i forliget. Jeg ved, at det har været hårdt, en stor oplevelse og helt fantastisk med sammenhold, fællesskab og ansvar – for det skriver de, én efter én, på deres Facebook-sider søndag. Vi tager ansvar. Nej. I gør, som forvaltningen siger, og bagefter sender I den en stor tak og ros for at have passet sit arbejde. Indholdet af forliget kender alle mandag, og jeg skal ikke foregribe det. Men jeg ved, hvordan det blev til, og det er nok til at kunne sige, hvem der vandt. Det gjorde forvaltningen. Igen.
Normalt ville man skrive, at der er grund til at respektere en borgmester, der får alle 21 med. Det er en præstation, og i mange kommuner ville den være historien. Men her er historien en anden. For når 21 mennesker fra otte partier bliver enige på to dage om et budget, der skærer hundredvis af årsværk væk og med stor sandsynlighed lukker børnehave(r), så er det ikke, fordi de har forhandlet sig frem til hinanden. Det er, fordi der ikke var noget at forhandle om. Kataloget var ikke et oplæg. Det var et bord, og politikerne satte sig ved det. Ingen kan læse 811 sider på en uge og forhandle dem ind i et budget på to dage. Så det, der er sket, er, at partierne har fordelt regningen, som forvaltningen havde skrevet den – og at alle havde spået det, længe før høringen overhovedet begyndte. Respekt for borgerne? Nej. Respekt for høringen og forvaltningen? Ja, tak. Det hele var vendt og drejet og nøje planlagt.
Det er ikke noget nyt. Det er præcis, hvad der sker hvert år i Fredericia, og det er derfor, kommunen står, hvor den står. Byrådet vedtog i 2024 en besparelse på 35 millioner kroner på overførselsområdet. Forvaltningen leverer 21. Byrådet vedtog en halv procents reduktion af serviceudgifterne om året. Forvaltningen bruger 43 millioner mere end budgetteret alligevel. Og hver gang er svaret det samme: et nyt katalog, skrevet af den samme direktion, om de samme områder – skoler, ældre, handicap – mens rådhusets første sal bidrager med en stol, der allerede stod tom. Hvis vi i private virksomheder gjorde det samme, så var vi gået konkurs for længst.
Det, der gør det uforståeligt, er, at byrådet har tallene. KL's benchmark, som politikerne fik i vinter, placerede Fredericia over medianen på syv af ni udgiftsområder. Den viste et mulighedsrum på administration på mellem 47 og 105 millioner kroner– alene på det område, direktionen selv sidder i toppen af. Den viste et mulighedsrum på udsatte voksne og handicap på mellem 62,7 og 106,7 millioner. Det er ikke tal, jeg har fundet på. Det er KL's egne, bestilt af kommunen, betalt af kommunen, læst af byrådet. Og alligevel endte kataloget med at skære 46,8 millioner på skolerne, 43,9 millioner på de ældre og 3 millioner i stabsårsværk. Forvaltningen skrev sig selv ud af sit eget mulighedsrum, og byrådet lod den gøre det. På rekordtid.
Jeg skrev fredag, at partierne skulle sende forvaltningen ud af lokalet, ikke bare fysisk, men også på sms og mail. Jeg ved ikke, om de gjorde det. Det gjorde måske nok, for så kan man sige, at man gjorde det, men i ånd gjorde, man det ikke. Jeg ved, at et forlig, der bliver til på to dage inden for forvaltningens egen ramme, ikke er et forlig, der har taget kampen om, hvem der skal betale. Det er et forlig, der har fordelt regningen, som den lå. Man kan kalde det ansvarlighed. Man kan også kalde det, hvad det er: en forvaltning, der endnu en gang har fået lov til at definere, hvad der er muligt, og et byråd, der endnu en gang har nøjedes med at vælge inden for det mulige – og nået det inden kampstart til FC Fredericia - Vejle Boldklub. Skål, og god kamp!
Så her er, hvad jeg vil lytte efter mandag klokken 12. Ikke tallet – det bliver omkring 150 millioner delt ud på år, som bestilt. Ikke ordene om bredde og ansvar – dem har vi hørt. Men ét spørgsmål: Hvor meget af forliget rammer administration og ledelse, og hvor meget rammer gulvet? Hvis svaret er 3 millioner på stabene og en tom stol, som kataloget foreslog, så har forvaltningen vundet på alle punkter, og de 21 politikere har lagt navn til det. Hvis svaret er 30 millioner på administration, eller 50, så er der sket noget i lokalet, som fortjener anerkendelse, og jeg vil være den første til at give den.
Og ét til: Hvilket høringssvar ændrede hvad? Lærerne dokumenterede, at forvaltningens sammenligning af undervisningstimer var forkert. Seniorrådet foreslog dækningsafgiften. Kommunens egne jurister pegede på 700.000 kvadratmeter golfbane. Hvis intet af det kan genfindes i forliget, så var høringen ikke en høring. Så var den en pause, mens forvaltningen ventede på, at politikerne kom tilbage fra weekenden og skrev under.
Der er en grund til, at Fredericia hvert år ender samme sted. Det er ikke Ørsted, og det er ikke Christiansborg, selv om begge dele koster. Det er, at ingen på rådhuset endnu har taget den beslutning, der ville gøre næste års katalog overflødigt: at flytte magten over, hvad der er muligt, fra første sal til byrådssalen. Jeg håber, jeg tager fejl mandag. Men jeg har set køreplanen, og den holder.
Andreas Dyhrberg Andreassen, ansvarshavende chefredaktør
