Danmark formøblede en 2-0 føring på udebane mod Kazakhstan, og endte med at tabe 3-2 efter et kollaps i slutningen af kampen.

Meget tydede på endnu en dansk sejr i EM-kvalifikationen. Rasmus Højlund var på pletten efter efter 20 minutter, og efter 36 minutter slog den brandvarme angriber til igen og scorede til 2-0.

I anden halvleg ændrrede kampbilledet sig. Danskerne var ikke gode på bolden, men omvendt set var Kazakhstan heller ikke farlige. Landstræner Kasper Hjulmand forsøgte at ændre kampbilledet med 25 minutter igen, da han foretog en tredobbelt udskiftning af Alexander Bah, Mathias Jensen og Mikkel Damsgaard, men det ændrede ikke på noget.

I stedet blev Kazakhstan tildelt et tvivlsomt straffespark med 17 minutter tilbage af opgøret. Sparket scorede de usvigelig sikkert på, og så fik hjemmeholdet ellers tro på tingene og kæmpede alt hvad de kunne for fædrelandet.

På et brag af et langskud udlignede Askhat Tagybergen til 2-2 med fire minutter igen, og et par minutter senere scorede Abat Aymbetov til 3-2, da han hoppede op imellem indskiftede Jens Stryger og Mohammed Daramy, der så passivt til.

I overtiden fik Aymbetov rødt kort, men det ændrede ikke på, at Kazakhstan holdt fast i føringen, og at det endte med en stor dansk nedtur.

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer