På Fredericia Gymnasium er der lagt op til en spændende aften mandag den 20. november, hvor der vil være en panel debat mellem fire forskellige politikere fra forskellige partier, der vil drøfte forsvarsforliget og dets indvirkning på Fredericia. Debatten vil blive afholdt fra kl. 19.00 til 21.00 på Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88, 7000 Fredericia. Alle er velkomne, og der er fri entré.

Initiativet til arrangementet er taget for at belyse, hvordan Fredericia, især med Ryes Kassernes tilstedeværelse, bliver påvirket af landets forsvarspolitiske beslutninger. Derfor er nogle af landets politikere inviteret til at dele deres synspunkter.

Aftenens deltagere inkluderer:

  • Folketingsmedlem Carsten Bach, Forsvarsordfører for Liberal Alliance
  • Folketingsmedlem Peter Kofod, Retssordfører for Dansk Folkeparti
  • Folketingsmedlem Rasmus Jarlov, Forsvarsordfører for Det Konservative Folkeparti
  • Andreas Dyhrberg Andreassen, Folketingskandidat for Socialdemokratiet

For at sikre en balanceret og konstruktiv debat, vil den erfarne journalist og chefredaktør, Peter Hagmund, moderere arrangementet.

Aftenen starter med en velkomst og praktiske informationer præsenteret af Poul Rand. Derefter vil Fredericias borgmester, Steen Wrist, tale om Fredericia by og Ryes Kassernes betydning for regionen. Oberst Henrik Graven Nielsen vil også tage ordet og belyse Ryes Kassernes opgaver samt de uddannelsesmuligheder, de tilbyder.

Efter introduktionen får hver paneldeltager tre minutter til at præsentere deres synspunkter. Dette vil blive efterfulgt af en paneldebat, hvor publikum får mulighed for at stille spørgsmål.

0 0 stemmer
Article Rating
Følg
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer