Elever på Fredericia Gymnasium advarer mod at skære i SU’en til hjemmeboende

Når politikerne drøfter at skære i SU’en til hjemmeboende, handler det for to elever i 2.m på Fredericia Gymnasium om langt mere end tal på en kontoudskrift. Katie Ellen Thomsen og Julie Runge Kærgaard bor begge hjemme, og begge peger på, at SU’en afgør, hvor meget de kan være med i fællesskabet omkring skolen og fritiden.

For Julie Runge Kærgaard er SU’en først og fremmest en frihed. »Det gør mig mere fri i, hvad jeg kan, og skal spørge mine forældre om lov til at gøre«, siger hun. Sociale arrangementer kræver ofte, at hendes forældre kan køre hende eller stille hus og tid til rådighed. Med SU’en kan hun selv betale for transporten og for at komme ind. Pengene går til teater og koncerter sammen med vennerne, til skolearrangementer og til musikskolen.

Hun har ikke et arbejde ved siden af, og det hænger sammen med skolen. »Det er fordi, jeg bliver nødt til at bruge min tid på at gå i skole«, siger hun. Hun kender flere, som ville være nødt til at skære ned på tiden til skolearbejdet, hvis de skulle tjene pengene selv, og hun regner sig selv med.

Skulle hun give SU’en en karakter fra 1 til 10, lander den på 7. »Den gør mig fri, men jeg tror også godt, at jeg kunne klare mig uden det«, siger hun og tilføjer, at hendes egen SU godt kunne skæres i halve eller fjernes. Hun er dog bekymret for, hvor bredt et skær i SU’en kommer til at ramme. Julie Runge Kærgaard peger på, at det ikke kun er unge, hvis forældre tjener allermest, der mister støtten, og det mener hun ikke er godt nok. Hendes bud er at halvere SU’en for nogle i stedet for at fjerne den helt. »Så fjerner man utrolig mange muligheder for unge mennesker, der så ikke har den frihed«, siger hun.

Katie Ellen Thomsen modtager ikke SU endnu, men for hende har ordningen alligevel stor betydning. Hun kommer fra en lille husstand med en mindre årlig husindkomst, og hun ser frem til tiden efter sin 18 års fødselsdag. »Når min mor ikke længere får børnepenge, og jeg bliver 18 og får flere udgifter, for eksempel et kørekort, skal jeg betale for brændstof og andre udgifter og måske betale en lille husleje til min mor. Så er SU’en med til at give mig den økonomiske støtte, som jeg har brug for, når jeg bliver myndig«, siger hun.

Heller ikke Katie Ellen Thomsen har et arbejde ved siden af skolen. Hun bor et stykke fra Fredericia, så der går både tid til skolearbejde og transport, og hertil kommer fritidsaktiviteter og aftenarrangementer. »Der er simpelthen ikke plads eller mental overskud til et arbejde, da det også kræver enormt meget at møde på en arbejdsplads hver dag«, siger hun.

Hun peger på, at pengene også har betydning for klassens fælles oplevelser. Eleverne tager ofte i byen eller til musicals og koncerter, både af egen lyst og på skolens opfordring. »Og de her arrangementer koster jo penge, og jeg har selv oplevet ikke at kunne deltage, netop fordi jeg ikke har råd til det«, siger hun. Hun frygter, at flere elever vil gå glip af de sociale begivenheder, hvis SU’en forsvinder.

På skalaen fra 1 til 10 giver Katie Ellen Thomsen SU’en et 9-tal, men hun understreger, at det afhænger af, hvem man er, og hvad man har. Hun vil blive ærgerlig og ked af det, hvis forslaget går igennem, fordi hun ikke mener, at det er den rigtige løsning. Hun er åben for, at der kan skæres i ordningen, men ikke for alle. »Nogle har enormt meget behov for det og får enormt meget ud af det, mens andre godt kunne undvære noget af det«, siger hun. Derfor mener hun, at beløbene bør fordeles bedre. »Men jeg synes, at alle har ret til SU i den ene eller anden størrelse«, siger hun.