Engelsk arbejdskraft går til spilde!
Den kvalificerede arbejdskraft i Storbritannien, går til lavt betalende jobs. Efter Brexit er jobmulighederne faldet drastisk og Storbritanniens befolkning står tilbage med tomme lommer i det britiske rige.
Storbritannien var engang hovedstyret i det største og mest indflydelsesrige imperium. Imperiet spredte sig over hele verden og den skotske historiker Niall Ferguson skriver ved Forlaget Plenum i ibogen Storbritanniens historie om den nuværende situation i Storbritannien: “Det Britiske Imperium er dødt for længe siden. Der er kun vrag- og strandingsgods tilbage.” Det britiske imperium var overlegent i starten af 1900 sammenlignet med andre nationer. Men efter verdenskrigene har Storbritannien mødt stor tilbagegang. Niall Ferguson skriver: “Den store långiver blev låntager.” Storbritannien sidder i en økonomisk klemme, især efter Brexit, og har igennem en periode på omkring 18 år haft mange politiske og økonomiske tiltag for at vende økonomien.
Storbritanniens nuværende situation er kun blevet forværret efter Brexit i 2016. Tænketanken Europa vurderer: “10 år efter Brexit-afstemningen kan man nu sige, at Brexit har haft en negativ påvirkning på britisk økonomi.” Og ikke kun økonomien er presset, flere samfundsområder har brug for statslig indblanding for at kunne vende den synkende skude.
Fik ikke hvad de blev lovet
I Storbritannien er presset på arbejdsmarkedet steget enormt siden Brexit. Borgerne har mærket en tydelig forskel på mængden af ledige jobs siden Brexit, og mener de er blevet vildledt. 36 - årige Holly har en stærk holdning til dette; “Jeg synes, at vi blev vildledt. Ja, det var en stor del af grunden til, at folk gerne ville ud af EU, men jeg synes ikke, at det var en god beslutning.” Mange engelske borgere er nu nødt til at arbejde “minimum wage jobs” og have et job hvor de er for overkvalificerede.
Evie på 19 år fortæller; "Det job vi har og arbejdsmarkedet generelt, især for vores aldersgruppe, det er bare så svært at få et job. Det er svært at få et job til mindsteløn, for slet ikke at tale om et job, hvor man virkelig lykkes, eller som er inden for et område, man faktisk gerne vil arbejde med.” Efter Storbritannien gik ud af EU, har der været mangel på jobmuligheder, især i højere kvalificerede jobs, der skaber stor arbejdsløshed. Storbritannien har derfor kunne mærke konsekvenserne af deres udtrædelse af EU, som har påvirket dem flere steder.
Det forladte marked
Storbritannien og Danmark har begge veludviklede markeder, men der er også væsentlige forskel på, hvordan de to markeder fungerer, især gennem deres EU-samarbejde. Ved at sammenligne de to nationer kan vi undersøge forskelle, blandt andet den økonomiske vækst, arbejdsløsheden og handel. Sammenligningen kan derfor give et godt indblik i, hvordan forskellen mellem en nation der er forblevet i EU og et tidligere EU-medlemsland er.
Danmark har haft et stabilt BNP (Bruttonationalprodukt) som ikke er blevet voldsomt påvirket. Storbritanniens BNP har udviklet sig anderledes. Før Brexit, lå den årlige BNP-udvikling på ca. 2 - 3 procent, efter 2017 er den årlige BNP-udvikling ikke kommet over 2 procent, kun efter Corona, men her ser vi også en unaturlig stigning. I 2023 lå BNP-væksten på 0,44 procent, det kan skyldes Rusland-Ukraine krigen. Den danske BNP ligger væsentlig bedre, BNP procenten ligger på omkring 3,5 procent efter corona. Storbritanniens afsked fra EU har haft stor effekt på Danmark og Storbritanniens handelsniveau.
Efter Brexit modtager Danmark færre varer fra Storbritannien. Generelt set er Storbritanniens eksport faldet i Europa. Dette kan være med til at forklare den faldende BNP-udvikling og stigende priser i England. Englands produktion er for lav i forhold til eksporten, så produktionen ender i andre nationer.
Støvet fra Brexit
Storbritanniens udtrædelse fra EU har haft en negativ effekt på det britiske samfund og økonomi. Gennem vores undersøgelse ses det at Brexits konsekvens er en BNP vækst der er faldet med 1,8 procent mellem årene 2017 til 2025 og færre kvalificerede jobs, der følger med. Alt imens Danmark nyder et stabilt indre marked gennem EU, kæmper det britiske erhvervsliv med produktion. Det ses også afspejlet i handelsbalancen med Danmark. Efter Brexit er den britiske levestandard blevet forværret. Der er skabt store samfundsmæssige udfordringer, og vi ser tydelige tegn på dette, når vi snakker med befolkningen i London.
