Maskinfabrik i Fredericia har igen uddannet en af landets allerbedste lærlinge

ARBEJDSMARKEDET. Da Sebastian von Linstow blev kaldt hjem til L. Østergaards Maskinfabrik på Smedevænget i Fredericia, var beskeden, at han skulle hjælpe med at samle noget på værkstedet. Det var ikke hele sandheden.

Værkfører Per Hansen havde på forhånd sat alle kollegerne ind i planen, og da den nyudlærte smed trådte ind ad døren, var hele arbejdspladsen samlet for at fortælle ham, at han er en af de 25 lærlinge i hele landet, der i år modtager Metalindustriens Lærlingepris, den såkaldte ML-pris.

»Jamen, det er jo lidt vildt. Jeg havde jo slet ikke regnet med det jo,« siger Sebastian von Linstow, og da AVISEN spørger, om muligheden overhovedet havde strejfet ham, lyder svaret »Overhovedet ikke, overhovedet ikke.« Han vidste ellers godt, hvor mange der kæmper om den samme anerkendelse.

»Man ved jo, hvor mange, der er blevet indstillet til det. Jeg har jo mange kammerater, der er blevet indstillet til det,« siger ha

Prisen er da heller ikke nem at komme i nærheden af. Hvert år bliver der udlært mellem 3.000 og 4.000 lærlinge inden for metalindustrien, og kun dem, der får topkarakteren 12 til svendeprøven, kan overhovedet komme i betragtning.

Ifølge virksomheden bliver flere hundrede indstillet hvert år, men kun 25 ender med at få prisen, som uddeles af Metalindustriens Uddannelsesudvalg, som DI, Dansk Metal og Tekniq står bag.

Sebastian von Linstow fik 12 til sin svendeprøve og skal have prisen overrakt ved et arrangement i Den Sorte Diamant i København den 23. oktober.

Overraskelsen var planlagt i detaljer. Det var uddannelsesudvalget, der havde spurgt maskinfabrikken, om de ville overbringe nyheden og filme øjeblikket, så optagelsen kan bruges i forbindelse med prisoverrækkelsen.

Sebastian von Linstow har det seneste års tid været udlejet til Energinet og har derfor ikke haft sin daglige gang på værkstedet, så der skulle en god undskyldning til for at få ham hjem.

»Vi har bare bildt ham noget ind med, at han skal lige hjem og se på et eller andet. Jeg har informeret alle vores kolleger om det,« fortalte Per Hansen, inden hovedpersonen dukkede op.

Værkføreren var ikke i tvivl om, at nyheden ville komme bag på ham. »Jeg vil sige, at jeg tror ikke, at han forventer noget,« sagde han.

Sebastian von Linstow har været i lære på maskinfabrikken i omkring fire et halvt år.

»Jeg er lige blevet udlært herude i august,« fortæller han.

Læretiden har været længere end normalt, fordi han har taget uddannelsen som EUX-elev.

Det betyder, at han ved siden af smedeuddannelsen har taget, hvad der svarer til en studentereksamen, og at han har haft omkring 30 ugers ekstra skolegang oveni.

Samtidig blev han undervejs udtaget af skolen til Skills, hvor han først vandt det regionale mesterskab og derefter gik videre til danmarksmesterskabet. Her nåede han finalen blandt de syv bedste, men løb ikke med sejren, og nogen præcis placering fik han aldrig.

»Man får det ikke at vide, det er det, der sker,« siger han.

Alene at stå i den finale var ellers noget, han havde set op til, siden han selv gik i folkeskole og var med til at se konkurrencen.

»Når vi har gået i folkeskole, så har vi været på ture til de der skills. Så tænkte jeg, okay. De er dygtige, dem, der står her, ikke også?« fortæller han.

»Men det er jo selvfølgelig noget, man har håbet på, når man starter på uddannelsen, at det er jo lidt et mål for en.«

Men 12-tallet og Skills-finalen er kun den ene halvdel af forklaringen på, at han nu får prisen. Den handler nemlig lige så meget om, hvordan man er som kollega.

»Og det med, at han er faglig dygtig, det er den ene del af festen i det her lærlingepris. Den anden ting, det er det her med at både være en god ambassadør for faget og en god kollega, især over for nye lærlinge,« forklarer Per Hansen.

Og på den front har værkføreren ikke meget at udsætte på den unge smed.

Han har ikke én eneste gang i hele læretiden set ham sur, og når der dukker kedelige opgaver op, bliver de løst uden brok.

»Og så når vi får noget, der er noget træls noget at lave, jamen så skal vi bare have det lavet,« siger Per Hansen om den indstilling, han møder hos Sebastian von Linstow.

Hjælpsomheden rækker ifølge værkføreren også ud over værkstedet.

På skolen har Sebastian von Linstow været en af dem, der giver en hånd med, når de helt unge lærlinge på deres første skoleophold har brug for hjælp, og hjemme på fabrikken går han aldrig bare forbi, hvis en af svendene står med noget, der kræver en ekstra mand.

»Så han er utrolig positiv, og han er utrolig hjælpsom. Han har altid været meget hjælpsom,« siger Per Hansen.

Samtidig beskriver han den unge smed som ydmyg, og selv om både karakteren og Skills-resultatet har vist, hvad han kan, er det ifølge værkføreren ikke noget, der stiger ham til hovedet.

»Så har han jo fået et synligt bevis på, at han kan jo nok finde ud af det,« siger Per Hansen og tilføjer med et ord, der samler det hele. »Så han er vild, den unge mand.«

For L. Østergaards Maskinfabrik er det langt fra første gang, at en lærling bliver hædret på den måde.

»Der er det faktisk den fjerde lærling herude fra, der får den,« siger Per Hansen.

Ifølge virksomheden er det tredje år i træk, at prisen går til en af dens lærlinge, og for to år siden var det en lærling fra industriteknikerfaget, der løb med den.

Det er bemærkelsesværdigt for en virksomhed, der i gennemsnit udlærer én lærling om året.

»Så det vidner jo om, at vi er gode til lærlinger,« siger værkføreren, der selv har et nært forhold til lærlingene på stedet.

Han blev nemlig selv udlært på maskinfabrikken i 90'erne, prøvede siden kræfter med andre ting og vendte så tilbage.

»Jeg skal jo sige, at det er de bedste lærlinge, der kommer herfra, fordi jeg har selv udlært her,« siger han.

Forklaringen på de mange priser skal ifølge Per Hansen blandt andet findes i den måde, værkstedet er skruet sammen på.

I dag er der fire lærlinge og fire svende, og det betyder, at lærlingene ikke kan læne sig op ad en erfaren kollega hele dagen.

»Vi har jo faktisk fire lærlinge og fire svende. Så det er jo ikke sådan noget med, at de går op og ned af en svend hele tiden,« siger han.

»Og det er måske også det, der er med til, at de udvikler sig fagligt ved, at de kommer ud i nogle situationer, hvor vi selvfølgelig forsøger at klæde dem så godt på, som overhovedet muligt.«

Dertil kommer, at de mange priser efterhånden smitter af på de nye lærlinge, som kan se, at det kan lade sig gøre at blive blandt de bedste i landet, og derfor også selv sigter efter det.

»Vi er gode til lærlinger, og vi er gode til at klæde dem ordentligt på og give dem noget ansvar,« siger Per Hansen, der dog ikke vil gå så langt som til at kalde virksomheden den bedste.

»Jeg vil ikke sige, at vi er de bedste, men vi er da i hvert fald gode til det. Vi har selvfølgelig også været heldige med, at vi får nogen, der er dygtige. Og gerne vil det.«

Virksomheden fremhæver selv, at en stor del af æren tilfalder svendene, som står for meget af den daglige oplæring, og at prisen også er en anerkendelse af samarbejdet med EUC Lillebælt.

Ifølge maskinfabrikken er flere tidligere lærlinge siden blevet mellemledere eller direktører i store internationale virksomheder.

For Sebastian von Linstow selv er prisen en afrunding på læretiden, som han næppe kunne have ønsket sig bedre. Han beskriver det som vildt, at han både har været med i Skills og nu får prisen, for »nu er jeg færdig, og så har jeg fået den der pris også, så det er vildt,« som han siger.

Familien skal selvfølgelig have nyheden, når han kommer hjem, og kan de få tid, skal de med til København, hvor han regner med, at der både skal fejres en masse andre prismodtagere og overrækkes en pris til ham selv.

Mere at vinde som lærling er der ikke, vurderer han.

»Det tror jeg ikke. I hvert fald ikke inden for det at være lærling,« siger han.

Men helt færdig med at sætte sig mål er han ikke.

»Nu vandt jeg jo ikke DM, så må jeg jo tage det næste,« siger han.

Først skal han dog hjem og finde ud af, hvor trofæet skal stå. »Jeg skal lige finde plads til den her.«