Mere frihed, men til hvilken pris?

Hvorfor stemte Storbritannien for Brexit?

Storbritannien er berygtet for deres nationalistisk holdning til deres fortid som stormagt. Hundreder af heltefortællinger fra krigstiden hvor Storbritannien fremstiller sig selv som den moralsk rigtige og bekæmper fjenden. Det fortæller Janus Tobias Saito-Madsen, som har arbejdet professionelt med britisk middelalderhistorie, i artiklen “Vi elsker britisk historie, men det er på tide, vi spørger hvorfor”. Som resultat af det præges den britiske dagligdag af landets tidligere storhedstid hos mange borgere.

En stor del af de etniske briter føler sig stødt af den stigende mængde immigranter, der kommer ulovligt til landet. Det førte til frygt i befolkningen, som ledte til en stigning af højreekstremistiske demonstrationer, som stadig i dag finder sted rundt i landet. Da idéen om Brexit kom til i 2016, var løftet om at minimere immigration en ledende faktor for englænderne, der stemte for Brexit.

Der var dog også tilhængere af EU. Det bestod af flertallet af partierne i parlamentet, heriblandt Labour, Liberal-Demokrats og nogle andre mindre partier. Deres modargument for Brexit var de økonomiske ulemper ved at udgå af EU's handelspolitik. Folkeafstemningen resulterede i, at 52% stemte for Brexit, hvilket betød, at Storbritannien ikke længere skulle være en del af EU.

Resultaterne kom som et chok for politikerne. Ved folkeafstemningen i 2016 var afstanden mellem folket og politikerne på 30 procentpoint. Afstanden mellem lovgivere og befolkning var tydelig, og der var en klar forskel på, hvad befolkningen ønskede for landet ift. politikerne.

Har konsekvenserne af Brexit svækket eller styrket Storbritannien?

Brexit har givet Storbritannien en større selvbestemmelse, men det har samtidig været med til at gøre det sværere at handle med EU-lande. Handlen er derfor blevet mindsket, hvilket har været med til at have en negativ indvirkning på økonomien. Storbritannien har derfor fået mere kontrol over sine egne beslutninger, men økonomien har dog stadig haft overvejende negative konsekvenser. Det er dog svært at kun skyde skylden på brexit, da man ikke kan være sikker på at andre faktorer som Corona pandemien og krigen mellem Ukraine og Rusland ikke også kan have haft en indvirkning.

En anden af Brexits konsekvenser var en stor ændring i immigrationen til Storbritannien. Det kan vi blandt andet se på denne graf. Her kan man se at der, efter indførelsen af de nye immigrationsregler i januar 2021, var et fald i immigranter fra andre EU-lande, men at der til gengæld var en markant stigning i immigranter fra lande udenfor EU.

Hvad mener briterne selv om Brexit i dag?

For at undersøge den britiske befolknings holdning til Brexit har vi lavet interviews med 3 briter af forskellige aldersgrupper. Vi havde særligt fokus på, om de mente at løfterne, der blev lovet i forbindelse med Brexit, var blevet overholdt 10 år senere. Da vi snakkede med 34-årige John udtalte han “Nej, jeg synes ikke, at man kan sige, at løftet er blevet indfriet. Så vidt jeg ved, stoppede indvandringen ikke, og den steg faktisk som følge af Brexit”.

Vi talte også med en 69-årig dame som fortalte os “Det burde have ændret situationen, men det ser ud til at have gjort den værre”.

Den 69-årige dame fortalte os at hun havde stemt imod Brexit tilbage i 2016 hendes begrundelse for det var “Jeg mente, at vi stod stærkere samlet, end vi ville gøre som et enkelt land”.

Vi var også nysgerrige omkring hvad den britiske befolkning mon ville stemme i dag hvis de fik muligheden. Vi snakkede med en 31-årig mand som sagde at “Hvis jeg kunne stemme, ville jeg måske stemme imod”.

Her kan vi også tage fat i en meningsmåling fra statista der viser at 57% af briterne i februar 2026 mente at Brexit var en fejl. Det ser altså ud til, at en stor del af den britiske befolkning ville stemme anderledes i dag, hvis de havde kendte til nogle af de konsekvenser, som brexit skabte.