Fra verdensmagt til splittet nation: Har Brexit knækket Storbritannien?

Storbritannien har en lang og betydningsfuld historie, hvor landet blandt andet har været centrum for et af verdens største imperier. Talemåden: “The sun never sets on the British empire” har fulgt Storbritannien længe, men passer det stadig? Hvad der tidligere var et af verdens største imperier, ses nu som en mellemstor magt i vesten. Hvad har ændret sig?

Den tidligere stormagt

Gennem historien har Storbritannien været en verdensmagt, frygtet og respekteret. Dette ses blandt andet i kilden “Bender og Gade", hvor Storbritannien i 1860 deltog i verdenshandelen med 24%, mens andre stormagter som USA, Tyskland og Frankrig lå mellem 9-11%. Dette understreger kun, at landets tilgang til havet var en kæmpe fordel for import og eksport.

Derudover brugte landet en del udgifter på deres militær. Her indenunder brugte Storbritannien omtrent 10,2 millioner euro af deres statsbudgetter på de militære flåder i 1880. Her imens brugte Tyskland blot 2,4 millioner euro.

Den britiske propagandaplakat “A Scrap of Paper” blev fremstillet under Første Verdenskrig. Storbritannien symboliseres som en stor bulldog, mens de allierede lande vises som mindre hunde. De vender sig mod Tyskland, der er afbildet som en fugl, fordi landet brød traktaten om Belgiens neutralitet. Bulldoggens størrelse understøtter derfor Storbritanniens verdensmagt og at de havde rygtet for at beskytte de mindre lande, samt at de gerne vil gå forrest i historien.

Et splittet land…

I 2016 afholdt Storbritannien en folkeafstemning om, hvorvidt landet skulle forlade EU. Ifølge BBC News stemte 51,9 % for at forlade EU. Denne beslutning blev kendt som Brexit og var blandt andet drevet af Nigel Farage, der var en fremtrædende fortaler for Storbritanniens udmeldelse gennem Reform UK. Storbritannien forlod EU i 2020, og året efter begyndte Brexit at få konsekvenser, samtidig med at corona pandemien ramte landet. Inflationen steg og nåede omkring 11% i 2022, før den faldt igen i 2024 til BoE (Bank of England) målet på 2%.

Decentralisering er i dag et vigtigt emne i Storbritannien. I 2014 stemte 55% af skotterne for at forblive en del af Storbritannien. Efter Brexit er debatten om skotsk selvstyre blusset op igen, da flertallet i Skotland stemte for at forblive i EU. Da vi interviewede lokale fra London, udtrykte flere fortrydelse med ordene “Jeg ville ønske, vi var blevet”. Samtidig i et andet interview sagde en lokal “Jeg betragter mig selv som englænder”, hvilket understreger, hvordan befolkningen har forskellige nationale identiteter på tværs af de fire nationer.

Danmarks fremtid?

Sammenlignet med Danmark identificerer vi os som én samlet nation. Selvom Danmark er opdelt i fem regioner, deler vi stadig lovgivning, kultur og sprog. I rigsfællesskabet er der dog større forskelle, da færinger taler færøsk, og grønlændere taler grønlandsk. Grønland har tidligere vist interesse for selvstændighed, ligesom Skotland i forhold til Storbritannien. Dog kan man se på meningsmålingen fra d. 6 februar 2026, at flertallet af Grønlands befolkning ville forblive i rigsfællesskabet, fortæller Ekstra Bladet.

Er Storbritannien på røven?

Brexit satte gang i en dominoeffekt, der har påvirket Storbritanniens økonomi, selvom landet havde forventet økonomisk vækst og fremgang. Samtidig er ønsket om selvstændighed vokset i især Skotland, men også i Wales.

Brexit har generelt skabt større politisk splittelse, hvor flere skotter ønsker selvstændighed, og nogle londonere er kritiske over for regeringens beslutninger. En lokal udtalte: "Jeg tror, det har en tendens til at skabe splid”. Dette understreger blot hvordan Brexit har bidraget til uenighed og decentralisering i Storbritannien. Har deres ide med at forlade EU slået fejl og nu blevet til en stor fiasko?