Narkopåvirket bilist taget midt om natten med kokain under sædet

KRIMI. En 33-årig mand fra Fredericia Kommune er sigtet for at have kørt bil under påvirkning af euforiserende stof og for besiddelse af kokain. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i sin døgnrapport.
En patrulje standsede natten til torsdag omkring klokken 1 en personbil for at kontrollere føreren. Under kontrollen viste manden tegn på påvirkning af euforiserende stof. Da politiet ledte i bilen, fandt patruljen 0,99 gram kokain under forsædet.
Manden er på den baggrund sigtet for både narkokørsel og besiddelse af stoffet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 29.10 kl. 09.00 af Politikommisær Arno Rindahl Pedersen.


