Nye specialbiler skal redde liv i brønde, på isen og i mudderet
Kemikaliebilen K1 og højderedningsbilen HR-1 har afløst ældre materiel og kan rykke hurtigere ud med det nyeste udstyr.

SAMFUND. For nylig sad en person fast i en forlystelse i Legoland. Redningsfolkene var deroppe i nogle timer og hjalp folk ned. »Der var en, der sad fast i en forlystelse, og de var deroppe i nogle timer og hjalp folk ned«, fortæller teamleder for logistik Henrik Due. Nu har mandskabet fået en ny bil til den slags opgaver. Brandvæsenet har nemlig fået to nye specialkøretøjer, som afløser ældre materiel, og som er bygget til situationer, hvor der ikke er tid at spilde.

Den ene er højderedningsbilen HR-1, som dækker hele Trekantområdet. Bilen har to opgaver, for den bruges både til højderedning og til redning på vand. Hvis nogen er havnet i en brønd, eller en person skal hjælpes ned fra en vindmølle, er det den bil, der rykker ud. Til brøndene hører et trebenet stativ, som kan slås ud og sættes op, så en person kan blive hevet sikkert op eller sænket ned.

På bilen ligger også en isflåde til redning af personer ude på isen. »Den ligner en stor banan, når den bliver pustet op«, fortæller Henrik Due. Flåden kan dog bruges til mere end is. »Den ligner egentlig en stor gul kano, så den er god til små søer og små vandløb, hvor man ikke kan få en stor båd ud«, siger han. Den kan også være en arbejdsplatform, hvis nogen sidder fast i mudder, og den er klar på få øjeblikke, fordi den pustes op med en luftflaske. Ved Middelfart, hvor mudderet i Lillebælt kan være en udfordring, bruger brandfolkene desuden træplader, som lægges ud på mudderet, så de kan gå ud til personerne og få dem op. Hvis uheldet sker på Lillebælt, i Vejle Fjord eller ned mod Kolding, kan den store båd sættes i vandet.
Der er også kommet hjelme med kommunikation, som mandskabet skal bære, når de sejler i den store båd. Dem skulle brandfolkene tidligere huske at tage med, inden de rykkede ud, men nu ligger de i bilen, så de bare kan køre.

Den anden bil er K1, hvor K’et står for kemikalie. Den er bygget til kemikalieuheld, og her er arbejdet til at mærke. Brandfolkene tager kemikaliedragter på, som er store gummidragter, der skærmer dem helt mod det, der måtte være på skadestedet. Under dragten bærer de to røgdykkerapparater med to luftflasker. »Det er et hårdt og meget varmt arbejde, når man får sådan en kemikaliedragt på«, siger Henrik Due.

Netop i dragten opstod et problem, som man nu har løst. »Når man først har dragten på, er det ikke nemt at komme til at se på manometeret, hvor meget luft man har«, forklarer han. Derfor har røgdykkermasken fået en lille enhed med lysdioder, som er koblet til luftflaskerne, så brandfolkene kan se, hvor meget luft de har tilbage, oppe i masken.
Bilen har også en flydespærring på 30 meter, der kan lægges ud for at inddæmme forurening, hvis der for eksempel er olie på et vandløb eller i havnen. Udstyret er pakket i bure, som kan køres ud af bilen, når mandskabet har fundet det rette sted. I en stor orange pose ligger en mobil brusekabine, hvor brandfolkene kan blive renset, hvis de har fået forurening på sig. Dertil kommer pumper og propper, så en tønde med hul i kan blive lukket.

Tidligere lå udstyret til kemikalieuheld i en container på en lastbil, som først skulle sætte containeren fra sig, før arbejdet kunne begynde. »Nu har de en bil, der er hurtigere end lastbilen, og som har det nyeste grej«, siger Henrik Due. Der er tre biler af typen K1, og de er placeret på brandstationerne her, i Billund og i Vejen.
Fælles for begge biler er, at udstyret er gennemgået og revideret. Før lå der meget grej i bilerne, som var rart at have, men som sjældent blev brugt. »Det, der er på bilen, er relevant, og det er det, de kommer til at bruge«, siger Henrik Due. Der er også blevet plads til ekstra udstyr til båden, så mandskabet ikke selv skal huske det. »Der er skåret lidt ned, så det er mere need to have end nice to have«, siger han.
Til sidst kommer dronen, som ofte er med på skadestederne. Bilernes nummer står oven på taget, så dronen hurtigt kan se, hvilken bil der er hvilken. »Det er meget nemmere, når de kan se fra dronen, hvilken bil der holder hvor«, siger Henrik Due.


