SF vil have retssystemet til at skelne mellem demens og psykisk sygdom

POLITIK. To sager med dødelige overfald på plejehjem i Christiansfeld og Vejen har sat gang i en politisk diskussion om, hvordan retssystemet skal håndtere mennesker med demens, der begår alvorlig kriminalitet. Nu er SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, skuffet over et nyt notat fra Rigsadvokaten. Notatet konkluderer, at der ikke er behov for et særskilt afsnit om demens i vejledningen til domstolene og anklagemyndigheden.

I sagen fra Christiansfeld blev en demensramt mand dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling efter et dødeligt overfald på et plejehjem. I den nyere sag fra Vejen er en 70-årig plejehjemsbeboer med vaskulær demens sigtet for et dødeligt overfald på en 100-årig medbeboer.

Det var sagen fra Christiansfeld, der fik Karina Lorentzen Dehnhardt til at sætte arbejdet i gang. Dengang havde hun et samråd med justitsministeren om den ældre mand, der blev dømt til at blive placeret på en psykiatrisk afdeling resten af sit liv. Hun er lodret uenig i Rigsadvokatens konklusion.

»Jeg synes ganske enkelt ikke, at vi kan være bekendt at lade det her spørgsmål stå ubesvaret hen. Når mennesker med demens begår kriminalitet, skal vi selvfølgelig tage forbrydelsen alvorligt. Men vi skal også forstå, hvad demens er, og sikre, at de får den omsorg og behandling, de har brug for. Det er ikke det samme som at have en psykisk sygdom, og det skal vores retssystem kunne håndtere,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hun vil nu igen tage sagen op med justitsminister Nicolai Wammen (S) og kræve, at arbejdet bliver taget en runde mere. Ifølge SF’s retsordfører påvirker demens både menneskers funktionsevne og adfærd, og sygdommen kræver en særlig faglig forståelse. Derfor er generelle formuleringer i vejledningen ikke nok.

»Der bør simpelthen være et særskilt afsnit, der beskriver demens. Vi skal ikke risikere, at mennesker bliver placeret på en psykiatrisk afdeling, når deres behov i virkeligheden er personcentreret omsorg på et plejehjem. Det er ikke nødvendigvis den samme løsning, der passer til alle, men vi skal have redskaberne til at træffe den rigtige afgørelse,« siger hun.

Hun peger samtidig på, at behovet kun vil vokse i takt med, at flere danskere får demens.

Problemet handler dog ikke kun om domstolenes afgørelser. Selv når lægefaglige vurderinger peger på pleje og omsorg, kan det være svært at finde et egnet tilbud, fordi mulighederne blandt andet afhænger af, om kommunen har en ledig plads, der passer til borgerens behov. Karina Lorentzen Dehnhardt mener derfor, at kommunerne skal forpligtes til at stille relevante tilbud til rådighed.

»Det nytter ikke, at vi siger, at et menneske med demens har brug for omsorg, og det så ikke sker. Kommunerne bør have en forpligtelse til at stille et tilbud med personcentreret omsorg til rådighed, ligesom der findes forpligtelser på andre områder, når mennesker med særlige behov begår kriminalitet. Som det er nu, kan de bare sige, at de ikke har det, og så ender det med psykiatrisk afdeling,« siger hun.

Ifølge SF’s retsordfører skal en løsning tage hensyn til både ofrene, retssikkerheden og de mennesker, der lever med demens.

»Vi skal kunne beskytte andre beboere og tage alvorlig kriminalitet alvorligt. Men vi skal også kunne skelne mellem straf og behovet for pleje og behandling. Det skylder vi både de berørte familier og de mennesker, der rammes af demens. Derfor er det her ikke en sag, vi bare kan lukke med et notat,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.