Victor har fået nøglerne til sin nye lejlighed, og nu skal Fredericia til at føles som hjemme

DERFOR FREDERICIA. Nøglerne ligger klar i dag, og når Victor Lund Hougaard har hentet dem, kan han gå de få minutter hjem fra arbejde og se, hvad en helt ny lejlighed i Fredericia ser ud til, når man er 22 og lige har forladt en etværelses i Vejle. »Jeg kommer til at bo lige i nærheden af butikken, så tættere på arbejdet kan jeg næsten ikke komme. Det glæder jeg mig faktisk rigtig meget til,« fortæller han, og beslutningen er kun en måned gammel. Han er assisterende butikschef i Tøjeksperten i Gothersgade, og i den tid, han har kørt frem og tilbage, er kammeraterne fra Vejle en efter en flyttet til Aarhus for at læse. »Det har jeg ikke lyst til. Så tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne flytte tættere på mit arbejde,« konstaterer han.

Han er født og opvokset i Bredballe, så det er en hjemby, han forlader, og det føles, medgiver han, lidt underligt, men hjembyen er allerede ved at være tom for de folk, der gjorde den til en hjemby. Vestbyen i Vejle, hvor han boede til sidst, beskriver han som en lille etværelses, og det han får i Fredericia er større, nyere og billigere på én gang. »Jeg har kigget på en del nybyggede lejligheder, og der er faktisk en forskel på 1.000 til 3.000 kroner om måneden i forhold til, hvad man skal betale for noget tilsvarende i Vejle. De billigste lejligheder koster nok nogenlunde det samme, men hvis man gerne vil have noget nyere og lidt bedre, så får man mere for pengene her,« forklarer han, og den vurdering bygger på en måneds jagt på Facebook og alle de andre steder, hvor lejligheder bliver slået op.

Det kunne have været Middelfart eller Vejle, det kunne have været alle mulige steder, og han siger selv, at arbejdet afgjorde det. Men det er byen, han skal lære at kende, og det er byen, han allerede har et billede af. »Jeg synes, Fredericia er en rigtig dejlig by, især på grund af de mennesker, der er her,« siger han. Og så er der livet i gaderne, som han har bemærket i den tid, han har arbejdet her, øldagene og kunstfestivalen og alt det, der går gennem gågaderne, de ting, der sker i en by, der er mindre end Vejle og alligevel virker som om, der er mere gang i den. »Det oplevede jeg ikke rigtig på samme måde i Vejle. Jeg synes, det er fedt, at der faktisk sker noget i gaderne, selvom Fredericia ikke er nogen kæmpestor by,« lyder det fra ham.

Menneskene i de gader kender han til gengæld endnu kun fra den anden side af disken, så det sociale skal bygges op fra næsten ingenting, og det tager han roligt. Én kammerat bor her allerede og er ved at uddanne sig til ejendomsmægler, så ham kan han læne sig op ad, to kolleger kan han altid snakke med, og så ligger puben et stykke nede ad gaden fra den nye lejlighed. »Så må jeg jo tage derned og lære nogle mennesker at kende. Jeg skal jo også til at være lidt lokal her i byen,« bemærker han med et smil, og det er i det hele taget sådan, han ser på flytningen, som en måde at få et ansigt i byen på, der rækker ud over butikken. Han regner med at støde ind i folk i Føtex og i Matas og alle de andre steder, hvor man støder ind i folk i en by af Fredericias størrelse, og at det kun bliver en fordel, når de samme folk kommer ind ad døren i Gothersgade. »Jeg synes altid, det er rart at kende nogen. Så jeg ser det egentlig kun som noget positivt, at jeg får mulighed for at møde en masse nye mennesker her,« siger han.

Om han bliver boende, er et spørgsmål, han helst lader stå åbent, for han er 22 og har lige fået nøgler. »Det ved jeg faktisk ikke endnu. Det må tiden vise,« siger Victor Lund Hougaard, og indtil da er der et par minutters gang mellem døren derhjemme og døren på arbejdet, og en by imellem, han skal til at lære at kende.